Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
KARRIERE

Breaking: Benedikte Utzon er gået konkurs

Den berømte danske designer, Benedikte Utzon, er gået konkurs. Produktionen af nye kollektioner indstilles. Sådan lyder meldingen på BT.dk.
Den berømte danske designer, Benedikte Utzon, er gået konkurs. Produktionen af nye kollektioner indstilles. Sådan lyder meldingen på BT.dk.

Den berømte danske designer, Benedikte Utzon, er gået konkurs. Produktionen af nye kollektioner indstilles. Sådan lyder meldingen på BT.dk, og det bekræftes til BT af Lars Bo Jørgensen, adm. direktør i selskabet Benedikte Utzon A/S.
 
"Det er korrekt, at vi er gået konkurs. Det er desværre svære tider, og vi har haft store problemer med at få vores penge hjem fra butikker, der har aftaget vores kollektioner. Vi har også modtaget ordrer, hvor mange butikker ikke kunne tage imod det, som de havde bestilt," siger Lars Bo Jørgensen til bt.dk.
 
Designerens forretning har oplevet en stærkt dalende ordrebeholdning i løbet af efteråret 2012. Det har i sidste ende gjort det umuligt for firmaet at overleve.
 
"Vi har i direktionen måtte sande, at vores bank ikke ville udvide vores kreditter. Derfor har vi efterfølgende måtte tage den beslutning at ophøre med forretningen," siger Lars Bo Jørgensen videre.
 
I regnskabet fra 2010, så så det ellers lovende ud for Benedikte Utzons forretning, som oplevede en øget omsætning på 80-100 pct.
 
Men forventningnens glæde blev afløst af dyb skuffelse.
 
"Vi havde indgået en række lovende distributøraftaler i Rusland og Holland. Men da det kom til stykker, så var der ganske få, der afgav ordrer," forklarer Lars Bo Jørgensen.
 
Der hører to selskaber til Benedikte Utzon A/S. Værdierne i begge firmaer nedskrives til nul, siger Lars Bo Jørgensen.
 
Det drejer sig om firmaet FUTURE BY BENEDIKTE UTZON A/S, der i sidste regnskab havde en egenkapital på 19 mio. kr., samt BENEDIKTE UTZON HOLDING ApS, som havde en egenkapital på 13 mio. kr.
 
Hermed går altså 32 mio kr. tabt.
 
Lars Bo Jørgensen forklarer, at Benedikte Utzon selv dog slipper for at gå fra hus og hjem.
 
"Det er begge aktieselskaber, så Benedikte hænger ikke på det selv. Men hun mister selvfølgelig indtjeningen fra selskaberne," siger han.
 
Han siger også, at Benedikte Utzon netop nu overvejer, hvad hun fremover skal give sig til. Indtil videre er der ikke konkrete planer om at fortsætte med tøjkollektionerne.
 
"Hun går og overvejer situationen. Det er svære tider at starte noget nyt op i. Der er ingen konkrete planer netop nu," slutter direktøren.
 
Kilde: bt.dk