Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
REGNSKAB

Illum igen i fremgang

I et svært detailmarked med en svag forbrugertillid, er det lykkedes det 121 år gamle stormagasin Illum at øge omsætningen med ti pct. Dermed stiger salget igen i Illum.
I et svært detailmarked med en svag forbrugertillid, er det lykkedes det 121 år gamle stormagasin Illum at øge omsætningen med ti pct. Dermed stiger salget igen i Illum.

I et svært detailmarked med en svag forbrugertillid, er det lykkedes det 121 år gamle stormagasin Illum at øge omsætningen med ti pct. Dermed stiger salget igen i Illum. Det viser årsregnskabet for 2011, som offentliggøres i dag. Det skriver Business.dk. .

»Det er glædeligt, at vi har formået at skabe kunde- og omsætningsfremgang i samtlige måneder i hele 2011 i et marked, som ellers har været plaget af finanskrise,« siger Illums adm. direktør, Søren Vadmand.

Illum har ramt en omsætning på 650 mio. kr. og lægger dermed yderligere afstand til rædselsåret 2009, hvor omsætningen kun lå på 554 mio. kr.

Illum har de seneste to år øget antallet af koncessioner fra ca. 100 til 120, der er kommet flere varer på hylderne, og der er kørt med flere udsalgskampagner end tidligere. Udover de traditionelle sommer- og vinterudsalg har Illum også indført mid-season-sales to gange om året – midt på sæsonen. Derudover har Illum de seneste to år holdt fødselsdagssalg.

Den voldsomme mængde tilbud har været nødvendige for at trække pengene op af forbrugernes lommer. Men i længden holder det ikke.

»Vi er ikke et discounthus, og vi skal derfor heller ikke markedsføre os på pris, pris og pris. Jeg fornemmer, at forbrugerne er ved at blive lidt mindre prisfokuserede, end de har været den seneste tid. Så det med at give 20 og 25 procent bliver der mindre af i fremtiden,« siger Søren Vadmand, der tiltrådte som direktør for cirka to år siden.

Forsøger at ændre omdømme
Salget skal i stedet løftes ved en bedre udnyttelse af kvadratmeterne i Illum.

»Tidligere havde vi tomme salgsarealer, og det er noget, der gør ondt. De kvadratmeter er blevet sat i spil, og vi har mange nye koncessioner, der står i kø og gerne vil ind i Illum,« siger Søren Vadmand.

Konkret har Illum de senere år givet mere plads til sportstøj, legetøj, børnetøj og isenkræmmerkæden Inspiration foruden en lang række nye tøjmærker til herrer og damer.

Og nu forsøger Vadmand også at få ændret stemningen i stormagasinet. Det sker i et forsøg på at få flere kunder.

»Her har været meget hvidt, klinisk og stilrent. Der må godt være lidt mere krads i lakken. Lidt mere riv i det,« sagde han i et interview i 2010 med Berlingske Business.

For selvom stormagasinet havde en kendskabsgrad på 98 pct., fortalte han dengang at det samtidig blev opfattet som støvet, dyrt og snobbet. En ny imagemåling skal foretages til oktober, og den vil vise, om det er lykkedes at ændre omdømmet.

Foruden problemet med sit omdømme har Illum også haft særdeles vanskeligt ved at tjene penge. Illum har indkasseret et samlet underskud de seneste tre år på tæt ved 200 mio. kroner. I 2011 må ejeren nøjes med et overskud efter skat på 2,5 mio. kroner, og det »er ikke godt nok,« konkluderer Vadmand.

Høje forventninger
Ifølge årsrapporten er forventningen til 2012 da også en »betydelig forbedring af selskabets indtjening, således at ejernes krav til forrentning af den investerede kapital tilgodeses«.

I forsøget på at nedbringe omkostningerne har Vadmand skiftet rengøringsselskabet ud, fundet besparelser på elektriciteten og fyret en række Illum-ansatte.

Foruden en bedre indtjening i 2012 er forventningen, at omsætningen vil stige med 15 procent og runde 750 mio. kroner.

Kilde: Business.dk.
Billede: København-guide.dk.