Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
REGNSKAB

Marginal fremgang i detailsalget i marts

Der var marginalt lidt mere gang i detailsalget i marts i forhold til februar. Dermed kan man konstatere, at der tre måneder i træk har været en fremgang i detailhandlen, om end de alle har været beskedne.
Der var marginalt lidt mere gang i detailsalget i marts i forhold til februar. Dermed kan man konstatere, at der tre måneder i træk har været en fremgang i detailhandlen, om end de alle har været beskedne.

Der var marginalt lidt mere gang i detailsalget i marts i forhold til februar. Dermed kan man konstatere, at der tre måneder i træk har været en fremgang i detailhandlen, om end de alle har været beskedne. Salget i marts var omtrent på niveau med aktiviteten i august 2011, viser tallene fra Danmarks Statistik. Det skriver Epn.dk.

Det var i sær de såkaldte "andre forbrugsvarer", der trak salget op (+1,0 pct.), mens danskernes tøjindkøb steg med 0,4 pct. Til gengæld har vi brugt færre penge på fødevarer i forhold til februar (-0,8 pct.).

Hvis man korrigerer tallene for prisudvikling alene, og dermed ikke tager højde for sæsonudsving, er der samlet set tale om en fremgang på 1,2 pct. i forhold til marts 2011. Men i forhold til da detailsalget toppede i marts 2007, er der stadig tale om, at salget i butikkerne ligger 10,6 pct. lavere på nuværende tidspunkt.

Tallene fra januar og februar er i samme ombæring blevet revideret, og det giver et lille løft med tilbagevirkende kraft. Således viser det sig nu, at de to måneder har budt på en fremgang på 0,1 pct. mod tidligere rapporterede fald.

Arbejdsmarkedet skal give håb
"Det er dog svært at tale om at det er en imponerende udvikling og det er stadig tydeligt, at forbrugerne er forsigtige når det kommer til varekøb," bemærker Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken.

"Håbet er naturligvis at vi kan se en fortsat mere stabil udvikling på arbejdsmarkedet, som kan give større tillid i husholdningssektoren, således at detailsalget kan komme op af det hængedynd det fortsat befinder sig i," fortsætter han.

Fra Nordea venter cheføkonom Helge Pedersne, at vi vil bruge flere penge i de kommende måneder.

"Vi forventer, at detailsalget vil udvikle sig lidt stærkere hen over året, og dermed bidrage til at trække privatforbruget endnu højere. I den forbindelse ser vi navnlig udbetalingen af efterlønspengene som en vital løftestand, der alene vil kunne løfte det samlede privatforbrug med omkring 1 pct.-point – bl.a. gennem en stigende omsætning i de danske forretninger," siger han.

Kilde: Epn.dk