01.05.12
By Malene Birger åbner webshop på tysk
Hos brandet ser man stort potentiale i markedet - og derfor lanceres hele webshoppen nu i en tysksproget version.Hos By Malene Birger værdsætter man sine tyske kunder og ser et stort potentiale i markedet, der er i positiv udvikling. Og dét i en grad, så man nu lancerer hele brandets webshop i en tysksproget version, så de tysktalende forbrugere kan føle sig så hjemmevante som muligt.
By Malene Birgers webshop lanceres nemlig nu på tysk – og suppleres af et tysktalende Customer Care Center.
"Vores værdsatte tyske kunder kan nu føle sig sikrere og mere komfortable med e-handel på eget sprog. Hvis der er brug for yderligere hjælp, kan man blot ringe til vores kundeservice og tale med vores Customer Care Center på tysk," lyder det fra By Malene Birger i en pressemeddelelse til FashionForum.dk.
Webshoppen eksisterer derudover på engelsk.