Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
KARRIERE

DK Company køber BTX Group

DK Company meddeler tirsdag aften, at selskabet overtager BTX Group A/S' to divisioner Young og Modern. De rummer tilsammen en række tøjmærker, blandt dem er b.young, Blend, Fransa, Ichi og Dranella.
DK Company meddeler tirsdag aften, at selskabet overtager BTX Group A/S' to divisioner Young og Modern. De rummer tilsammen en række tøjmærker, blandt dem er b.young, Blend, Fransa, Ichi og Dranella.

 

DK Company, som er børsnoteret på First North, meddeler tirsdag aften, at selskabet overtager BTX Group A/S’ to divisioner Young og Modern. De rummer tilsammen en række tøjmærker, blandt dem er b.young, Blend, Fransa, Ichi og Dranella. Det skriver epn.dk.
 
Dertil kommer bl.a. 105 tøjbutikker, som er ejet af BTX Group A/S samt yderligere 79, der drives af franchisetagere. Butikkerne ligger i Norge, Danmark og Sverige.
 
Betaler 173 mio. kr.
DK Company oplyser, at den kontante betaling for overtagelsen er på 173 mio. kr., som koncernen med hovesæde i Ikast vil sikre gennem "fremmedfinansiering".
 
BTX Group ejes af kapitalfonden EQT. Og DK Company er en hurtigtvoksende koncern som de seneste år har gennemført en lang række opkøb og overtagelser i den danske modebranche – bl.a. af nødlidende tøjmærker.
 
Får 1,2 mia. i omsætning
Koncernen oplyser, at de overtagne aktiviteter havde en omsætning på 1,5 mia. kr. i 2011.
 
For regnskabsåret 2012 forventes en helårsomsætning i niveauet 1,2 mia. kr. og et forventet driftsresultat på 40 mio. kr.
 
"Det strategiske grundlag for at gennemføre transaktionen har været at styrke DK Company A/S’ hovedmarkeder og herunder sikre en markedsledende retail- og wholesale-erfaring, som medarbejderne i de overtagne aktiviteter besidder," skriver DK Company i tirsdagens børsmeddelelse.
 
Fokus på detail
Det understreges samtidig, at med overtagelsen af de mange butikker får DK Company "en unik mulighed for at udvikle sin egen retailorganisation bestående af nuværende 25 butikker".
 
"Naturlig forlængelse"
Jens Poulsen, stifter af og adm. direktør for DK Company A/S, udtaler, at "købet skal ses som en naturlig forlængelse af den positive udvikling, som koncernen er inde i".

 
Om DK Company A/S 
* Hovedsæde i Ikast.
* 19 modemærker, egen detailkæde og tøjproduktion i flere asiatiske lande.
* Blandt mærkerne er bl.a. Kaffe, Cream, Kön & Mön, Karen By Simonsen samt Designersmarket.
* Hovedaktionær er adm. direktør og stifter Jens Poulsen, mens de tre andre chefer i direktionen også har ejerandele. Tilsammen ejer de fire 98,5 af aktierne.
* Virksomheden er blevet børsnoteret gennem opkøb af aktierne i afviklingsselskabet bag Bonusbanken.
 
Kilde: epn.dk
 
Foto: DK Company