Speeddating med agenter fra Østrig og Schweiz
DM&T Fashion Tour drager dette forår til Østrig og Schweiz.
Dansk Mode & Textils agent-datingarrangement Fashion Tour drager dette forår til Østrig og Schweiz.
Brancheforeningen har kortlagt landene for agenter og distributører, og der er allerede etableret kontakt til de første, som er interesserede i nye danske mærker.
Den 22. og 23. maj bliver en gruppe agenter og distributører primært af dametøj samt herretøj fra de to lande inviteret til Danmark med det formål at mødes med de danske brands som søger samarbejdspartnere i landene.
På vanlig vis inviteres danske virksomheder til at deltage i møder med agenterne og distributørerne. Der sættes et nøje planlagt program op mellem de relevante danske virksomheder og de udenlandske agenter og distributører, som på forhånd er udvalgt.
Møderne, som er af 30 min. varighed per kontakt, kommer til at foregå i København.
Deltagelse koster 12.500 kr. for et år og inkluderer også arrangementer med Storbritannien og Benelux til efteråret samt en snarligt kommende hjemmeside, som har til formål at vise deltagerne frem for de mange agenter og distributører som søger efter nye brands.
Hurtig tilmelding tilrådes da agenter og distributørerne allerede nu ønsker at få mere viden om hvilke danske mærker der er åbne for samarbejde i deres respektive lande.
Læs mere om Fashion Tour her.
Fashion Tour
Tid: 22.-23. maj 2012
Sted: København
Tilmelding: Snarest
Pris: 12.500 kr. pr. år
For yderligere information kontakt Brian Wewer Nielsen på telefon 51 28 65 95 eller e-mail: bwn@dmogt.dk