Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
KARRIERE

TAP1 og CPH kids opruster

Grundlægger og adm. direktør hos CPH kids går på barsel 1. maj - og det giver plads til nyansættelser.
Grundlægger og adm. direktør hos CPH kids går på barsel 1. maj - og det giver plads til nyansættelser.

Når børnetøjsmessen CPH kids, der er placeret i TAP1 på Carlsberg, til august 2012 slår dørene op for endnu en omgang messe, bliver det med to nye ansigter blandt medarbejder. Lone Holm, grundlægger og adm. direktør i CPH kids, går på barsel og det betyder nyansættelser.

CPH kids
Derfor starter Camilla Hartwell Krobæk som ny projektkoordinator hos CPH kids. Hun har de sidste to år siddet med afviklingen af bl.a. CIFF, CIFFKIDS og Copenhagen Jewellery Fair i Bella Center.

"Jeg ser frem til at blive en del af det stærke og dynamiske brand som CPH kids repræsenterer. CPH kids er i rivende udvikling og jeg glæder mig meget til at skulle samarbejde med et team af professionelle kollegaer” siger Camilla Hartwell Krobæk i en pressemeddelelse.

Direktør for CPH kids; Sandra Stenderup ser også frem til det kommende samarbejde, som bliver et tæt parløb med Camilla Hartwell Krobæk.

”Der er høje forventninger til Camilla Hartwell Krobæk, som jeg kender særdeles godt fra vores tidligere samarbejde. Det er en stor kapacitet som jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med igen, nu på CPH kids” siger direktør Sandra Stenderup.
[[addon]]
Camilla Hartwell Krobæk, tv., og Hanne Østerskov, th.

TAP1

Men også hos TAP1, som CPH kids arbejder sammen med, ansætter man en ny projektleder. 1. maj tiltræder Hanne Østerskov således den nye stilling.

"Tap1 er en ung dynamisk virksomhed, hvilket tiltalte mig meget og derfor er jeg utrolig glad for at få chancen for at blive en del af dette spændende miljø. Jeg ser frem til at skulle arbejde sammen med nogle engagerede kollegaer, og i fællesskab skabe succesfulde arrangementer. Jeg brænder for eventbranchen og glæder mig til at kunne vise dette i nye og begivenhedsrige omgivelser,” lyder det fra Hanne Østerskov, der I næsten tre år har siddet hos Fredericia Messecenter, og derigennem fået bred erfaring med håndtering af store konferencer og messer. Senest har hun siiddet hos LEGO InHouse Agency og reklamebureauet Modi Graphic i Vejle.

Rikke Friis Assentoft, direktøre for TAP1, ser også frem til det kommende samarbejde:

"Vi fik utroligt mange kvalificerede ansøgninger til stillingen, og har taget os godt tid til at finde den rette. Så det er med kæmpe glæde og høje forventninger til et frugtbart samarbejde, at vi byder Hanne velkommen om bord i vores team”

Billede: CPH kids