Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

British Fashion Council ønsker regeringsstøtte til vækst

En ny rapport fra BFC peger både på industrien selv - og i høj grad også på lovgiverne om - for at frembringe vækst
En ny rapport fra BFC peger både på industrien selv - og i høj grad også på lovgiverne om - for at frembringe vækst

I forbindelse med den igangværende modeuge i den engelske hovedstad har British Fashion Council (BFC, red.) offentliggjort en ny rapport, der inden for fem hovedområder kalder på regeringens support for modeindustrien, hvis fremtidig vækst skal sikres i et globalt perspektiv. Det skriver Drapersonline.com.

Caroline Rush og Harold Tillman, respektivt direktør og bestyrelsesformand for BFC, stod for offentliggørelsen af rapporten, der går under navnet Future of Fashion: Strategic Considerations for Growth.

I rapporten kigger BFC både på hovedområder for vækst, skitserer hvad industrien har brug for og rækker derudover hånden frem mod regeringen, der ifølge rapporten skal sikre:

–    beskyttelse af finansieringsmuligheder for uddannelserne
–    nemmere turistvisa så Storbritannien kan konkurrere med andre shoppingdestinationer
–    Finde de nødvendige ressourcer for at opbygge en britisk produktion
–    At tale for offentlig finansiering af London Fashion Week og promoveringen af britiske designere i udlandet
–    Støtte britisk mode ved at fremhæve den som en vital del af Storbritannien i udlandet.

Men rapporten kigger også indad mod den britiske branche og her anbefales det, at industrien selv skal:

–    støtte uddannelser, legater og udviklingsprogrammer, der kan træne nye ”rekrutter”
–    Udbygge den britiske produktion
–    Forstå og optimere budskabet ”Made in Britain”
–    Arbejde med regeringen for at tiltrække investeringer og få mest ud af muligheder for sponsorater.

Kilde: Drapersonline.com
Billede: London Fashion Week