Masser af fordele ved at producere i Baltikum

Reduceret produktions- og transporttid er bare to af de fordele, der er ved at producere i de baltiske lande, hvis du spørger produktionsagent Svetlana Drevskih.

I forbindelse med Modezonens speed-dating arrangement mellem danske virksomheder og baltiske producenter har FashionForum.dk talt med agenten og bedt hende liste, hvad man vinder ved at producere i Baltikum. Og det er ikke så lidt. Se her, hvad hun fremhæver og få hendes insider tips til de baltiske produktionsvirksomheder.

• Reducerede transportudgifter og transporttid

• Nemmere kommunikation + det er nemt, hurtigt og billigt at besøge sit produktionssted.

• Handel med EU lande gør juridiske og handelsmæssige aspekter af samarbejdet meget nemmere set i forhold til fx Østen.

• Der er ingen moms/told udgifter pålagt de varer, som du importerer fra et EU-land, hvilket betyder, at der ikke kommer ekstra omkostninger i forhold til den pris, du får af produktionsstedet (udover transport).

• Der er mange mindre/familie-virksomheder i tekstilbranchen, der er gearet til mindre produktioner og kvantiteter helt ned til 15 -20 styks. pr. style. Kvantiteter på 200 styks pr. style, betragtes som store.  

• De fleste virksomheder i Baltikum har erfaring med samarbejdet med skandinaviske virksomheder og har i høj grad forståelse for den skandinaviske mentalitet og forretningsgang.

• Hvis bæredygtighed står højt på listen i forhold til valg af leverandører, er Baltikum stedet: Der er intet børnearbejde, der er høje krav til arbejdsmiljø og til arbejdsgivernes sociale ansvarlighed. 

Stærke i konfektion – gode til strik og jersey
”De baltiske lande er kendt for deres kompetencer i forhold til produktion af konfektionsvarer især frakker, blazere, jakker, bukser og nederdele, men der er også en del dygtige producenter af jersey og strik,” fortæller Svetlana Drevskih og uddyber:

”Med hensyn til strik er der et par steder, især i Estland, der har specialiseret sig i traditionel skandinavisk strik. Mange af dem arbejder udelukkende med designtøj og har en rigtig god forståelse for kvalitet.”

Ifølge Svetlana Drevskih, der selv er agent for produktionsvirksomheder i Baltikum, er der faktisk kun fordele ved den baltiske produktion og adspurgt om særlige ricisi, svarer hun: 

”Som alle andre steder skal man have alle aftaler på skrift, og alle priser og leveringsbetingelser skal aftales inden man sætter produktionen i gang. Til forskel fra fx indiske producenter, som har tendens til at love, at alt er muligt, er de baltiske producenter bange for at love for meget."

Pres ikke for meget på – vær åben og fair
Svetlana Drevskih fortæller, at det er vigtigt at opbygge et godt og åbent forhold til sin producent og ikke bruge sin ”magt” som kunde og presse for meget på – en metode der kan virke i Østen, men som skaber det omvendte resultat i Baltikum. Den bedste måde at vinde respekt på er ved at være åben, fair og holde sin del af aftalen. Man skal derudover også være proaktiv i sin kommunikation med producenten og ikke forvente, at producenten vil selv bringer opståede problemer på banen.

Prismæssigt ligger Baltikum i det høje ende, men man skal huske at se på de samlede omkostninger i forhold til produktion, transport, kommunikation ( telefon, rejser osv.) og tid.

De baltiske producenter (herunder mest konfektion) arbejder primært med CMT-produktion – og dette skal man have i mente, hvis man overveje at flytte produktion til Baltikum. Garnet til strikproduktion købes som regel i Italien og Tyskland, da der næsten ingen lokal produktion af metervarer/garn er i Baltikum.

Vær bevidst om kulturforskellene i de baltiske lande
Slutteligt påpeger Svetlana Drevskih, at man skal huske på, at der er store kulturelle forskelle i de tre baltiske lande, som er meget større end mellem fx Danmark, Sverige og Norge. Alene de tre sprog er meget forskellige og har ikke noget med hinanden at gøre.

”Kulturmæssigt er Estland det land, som minder mest om Skandinavien, og hvor mentaliteten er tættest på den danske,” fortæller hun. "Litauen er til gengæld større end Estland og har flere produktionsvirksomheder i forskellige størrelser og litauerne er meget handlekraftige og proaktiv, og Letland er det land, hvor der pt. er mindst tekstilproduktion, men man kan godt finde dygtige producenter der alligevel,” runder Svetlana Drevskih af.