Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Anmeldelse: Munthe plus Simonsen SS12

Under råhvide, vajende baldakiner af tyl var Naja Munthes überfeminine bohemereferencer ikke til at overse i den åbne gård i det indre København.
Under råhvide, vajende baldakiner af tyl var Naja Munthes überfeminine bohemereferencer ikke til at overse i den åbne gård i det indre København.

Under råhvide, vajende baldakiner af tyl var Naja Munthes überfeminine bohemereferencer ikke til at overse i den åbne gård i det indre København. Men især takket være stylingen (al respekt til Femmes Regionales!) så man et nyt – og faktisk yngre – potentiale i Munthe plus Simonsens SS12-kollektion. Inspirationen var hentet i Det Vilde Vesten, her var ponchoinspirerede prints og frynser på de knæhøje mokkasin-wedges.
[[addon]]Men stilen var renere, og silhuetten for en god del af tøjets vedkommende noget mindre luksushippie-inspireret end meget af brandets design. Særligt kastede undertegnede sin kærlighed på en blazer (der både optrådte i en sort og en brunlig version) i en uformel blød kvalitet (silke?) og med en løbegang, som man ser det i active wear, i taljen, hvor et fint glimtende bindebånd var ført igennem.

Meget fint ramte den netop den kombination af elegant og afslappet, som Naja Munthe kan, når hun er stærkest.

Også en lækker hvid, fyldig afghanerpels var attraktiv, og selvom en sådan måske umiddelbart ikke skriger forår/sommer, er det vel tilgiveligt, når vi – og designeren – trods alt befinder os på så nordlige breddegrader, at de seneste dages indian summer er at regne for et særsyn.

Og lækre løse silkeshorts med læderdetaljer ved lommerne og kraftige lynlåse fik os tilbage på sommersporet. De kombinerede netop det rå med det bløde, på samme måde som også showets sidste indgang imponerede.

Her sås en gulvlang kjole med en smuk, draperet ryg med spinkle skulderstropper i ’boxersnit’, der let kunne være kammet over og landet i luksushippiegrøften, som alle elskede Munthe plus Simonsen for i halvfemserne, men som brandet siden blev skældt ud for at holde for hårdt fast i i dette årtusind. Men fordi kjolen var holdt så ren og enkel i sort, bevarede den netop den romantiske elegance, der kendetegner huset.

Farveskalaen supplerede de klassiske Munthe-nuancer, gammelrosa og camel, med sort og en på én gang kraftig og støvet fuchsia fyldte også fint og gjorde sig især godt i tie-dye-nederdele af 90’er-crepe, hvor gammelrosa ville blive for…gammeldags.

Selvfølgelig kommer man ikke uden om bondebluser, broderi anglaise, babydoll og busseronner, når man besøger Munthe plus Simonsens univers. Men især en genial styling med rockede brede westernbælter om hoften og løst hår gav tøjet det skub, der betyder, at man kunne se potentialet i enkeltdelene.