Uffe Buchard: Modelbureauerne betaler prisen for det etiske charter

Det etiske charter er positivt, men modeugen må ikke drukne i regler, advarer Uffe Buchard, efter han for første gang har booket modeller efter de nye regulativer der bl.a. betyder, at modeller under 16 år ikke længere må gå shows.

FashionForum.dk har bedt modebossen, der har over tyve års erfaring i branchen, om at kommentere på hvilke konsekvenser, de nye regler har haft for hans shows, for modellerne og for modeugen generelt. Læs hans indlæg her:

Principielt mener jeg, at de nye regler i det etiske charter er et positivt skridt på vejen i forhold til vores generelle forkvaklede glorificering af ungdom og dermed underudviklede kroppe. Men desværre er debatten ikke helt så sort og hvid.

Det, vi nu gør til en firkantet regel under Copenhagen Fashion Week, følger en global trend, der handler om mere modenhed og et sundere look. Det betyder, at vores modeuge ikke bliver trukket ned i forhold til konkurrenterne ude i Europa – i hvert fald ikke rent visuelt på modelfronten. 


For det – en mindre attraktiv modeuge – er under alle omstændigheder ikke en pris, vi kan betale lige nu, hvor vi skal bruge vores samlede kræfter på at holde fast i det momentum, vi har skabt. Og det indbefatter altså også, at det skal være attraktivt at afvikle sit show i København. Derfor vil jeg allerede nu advare imod, at vi bliver en modeuge med et galoperende antal uoverskuelige regler.

Modens mystik skal opretholdes
Gevinsten ved chartret ligger i, at modeforbrugerne forhåbentlig på lang sigt ikke mere vil stræbe så kraftigt efter det helt unge look med de dertilhørende urealistiske kropsproportioner, der til tider kan grænse til det barnlige.

Således har jeg en forventning om, at den højnede aldersgrænse langsomt justerer på vores opfattelse af, hvad der er lækkert, smukt og cool i en mere realistisk retning. 


Når det er sagt, så hører jeg til dem, der fortsat mener, at hele modens mystik opretholdes af drømme. De mennesker, vi vælger at vise frem på et podium, skal fascinere og give anledning til en smule misundelse af den sunde slags. Ellers ender det hele nede i middelmådighedens søle.

De nye regler har utvivlsomt haft kolossal betydning for sæsonens casting af modeller, for jeg har jo kun kunne vælge fra en begrænset skare af nye spændende modeller – altså dem over 16 – og det kan mærkes.

Således er jeg sikkert gået glip af et par cool typer, der kunne have prydet nogle af de shows, jeg laver. Dog sætter jeg min lid til, at de dukker op næste sæson eller sæsonen efter igen, når de er gamle nok. Med andre ord, så håber jeg på, at de ikke alle sammen blomstrer alt for tidligt af.


Hård konsekvens for budgetter – og upcoming modeller

Desværre har de nye regler ret alvorlige konsekvenser for mine modelbudgetter på diverse shows. Under krisen er budgetterne i mange tilfælde blevet mere end halveret, og vi har derfor måtte vænne os til at finde gode modeller blandt de allernyeste – og dermed også yngste – modelspirer, fordi de samtidig i sagens natur er de billigste. 

Proportionalt hænger det jo ikke sammen, at de ældre, mere erfarne og dermed dyrere modeller nu er de eneste, der kan bookes, for det er der simpelthen ikke råd til i de i forvejen pressede budgetter.

Så det, der i forvejen i mange sæsoner har været en stor udfordring, er sådan set blevet endnu sværere.

Principielt betyder dette én væsentlig ting: Showkunderne skal til lommerne! Da det til stadighed tilsyneladende er urealistisk at forlange, er det endt med, at det er blevet modelbureauerne, der nu betaler prisen. Det viser sig, at grundet budgetternes status quo, er bureauerne nu tvunget til at sælge det næste og mere øvede niveau af modeller til den lave takst, hvis de vil have gang i butikken. Det mener jeg faktisk er en unfair konsekvens.

Men det er ikke kun budgetterne, der er et problem. Mange lovende modeller får deres første professionelle træning under vores nationale – og på alle måder trygge – modeuge og får samtidig lidt penge for det. Nu kommer modellerne så senere i gang, og jeg kan være bange for, at enkelte mister en stor chance i livet, fordi de ikke orker ventetiden. Når man er klar til catwalken som 14-årig – og det har jeg trods alt oplevet mange, der er – så er det meget lang tid at vente hele to år på at kunne betræde podiet. Det er da lidt ærgerligt at gå glip af en international karriere på den bekostning.

Danmark har fostret unge model stjerner i stribevis på det sidste, som har gået internationale shows i topklassen og i et enkelt tilfælde har landet en Vogue forside. Men der er tale om modeller under 16 år. Jeg kan da kun – ud fra snobeffekten – ærgre mig over, at vi i nationalt regi ikke kan have glæde af, at vise disse stjerner frem for publikum grundet den nye regel. Men man kan jo ikke gradbøje alder og jeg anerkender, at reglen for nogen parter dermed kan virke uretfærdig.

Men hvor der handles spildes der. Også her.

Gad vide hvad der ville ske, hvis man indførte en lignende aldersbegrænsning i sportens verden? Så ville der nok ikke være ret mange fodboldstjerner, som Danmark kunne bryste sig af ude i verden. Og mon ikke der ville komme noget af et ramaskrig?

Spæde forandringer
Jeg hører generelt en stor interesse for, at modellernes forhold professionaliseres. Og det er jeg glad for. Men det etiske charter kommer ikke til at ændre det store for modellernes vedkommende. Jeg har endnu aldrig i mine tyve år i branchen oplevet en model, der følte sig presset ud i at gå et show – heller ikke de alleryngste.

Jeg hører ikke til dem, der bilder sig ind, at vi så aldrig nogensinde mere i Copenhagen Fashion Week-regi har et problem med en model med eksempelvis en spiseforstyrrelse. Det ville være naivt at tro. For det problem findes jo alle steder og i alle aldersgrupper.

Men jeg håber, at charteret kommer til at have en positiv effekt, fordi vi nu kun bruger modeller, der trods alt har haft et par år mere at modnes i, og som derfor måske er lidt sværere at påvirke i en negativ retning.

Kan vi blot redde få på den konto, har det været det hele værd. Og kan vi på sigt styre mod et sundere skønhedsideal, så har vi vundet ufatteligt meget.

Foto: Sune Czajkowski