Nye ansigter i Danish Fashion Institutes bestyrelse
Henrik Fjordbak, Anne Mette Zachariassen og Jacob Kampp Berliner er nye ansigter i Danish Fashion Institutes bestyrelse. Teis Bruun fortsætter som formand.Henrik Fjordbak, Anne Mette Zachariassen og Jacob Kampp Berliner er nye ansigter i Danish Fashion Institutes bestyrelse. Teis Bruun fortsætter som formand.
Høje forventninger
”Det er længe siden, vi har haft en mindre virksomhed som Soulland med i bestyrelsen. Med dem er bredden i bestyrelsen nu blevet større og repræsenterer bedre endnu fordelingen i modebranchen,” siger CEO for Danish Fashion Institute, Eva Kruse, der har store forventninger til bestyrelsens arbejde:
”Både de nye og de gamle medlemmer i bestyrelsen kommer fra virksomheder der markerer sig og er meget engagerede i udbredelsen af dansk mode. Jeg har derfor meget høje forventninger til, at de – ligesom den forrige bestyrelse – kan udrette meget for den danske modebranche.”
Fokus på vækstlaget
Jacob Kampp Berliner CEO i Soulland håber med sit nyslåede medlemskab i bestyrelsen blandt andet at få de danske modevirksomheder til at fokusere på innovation og sorte tal på bundlinjen. ”Der skal støtte til dem, der tør satse udenfor Danmark, så der kan ske et samlet løft for den danske modebranche,” siger han og fortsætter:
”Derudover vil jeg gerne medvirke til at sætte fokus på de unge og ofte mindre modevirksomheder. Vækstlaget skal blive bedre til at dele erfaringer og minimere de ofte dyrtkøbte etablerings-erfaringer, der kan tynge de økonomiske vækstmuligheder fremadrettet.”
Jacob Kampp Berliner har tidligere drevet agentur for det danske smykkefirma Pilgrim i ti år i Sverige. Han er desuden invester og ejer af en række caféer, et pladeselskab, et galleri og energi-investeringsselskabet Nordic Power Trading.
Anne Mette Zachariassen er Direktør på TEKO Business+Design og var med i initiativgruppen omkring Danish Fashion Institute og bestyrelsesmedlem i opstartsfasen.
Henrik Fjordbak, der er valgt ind som næstformand i bestyrelsen, er medejer og Adm. Direktør i munthe plus simonsen A/S, er uddannet cand. Merc. og startede sin karriere i mediebranchen.
Derudover tæller bestyrelsen: Teis Bruun/Bruuns Bazaar (Formand), Anders Cleemann/IC Companys, Michael Christiansen/ formand for DR’s bestyrelse , Frederik Bjerregaard/Initiativgruppen