Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

HR-ekspert: Bring visionen på bordet

Hvordan ruster vi den danske modebranche til den globale konkurrence? Caroline Jorck giver svaret.
Hvordan ruster vi den danske modebranche til den globale konkurrence? Caroline Jorck giver svaret.

Caroline Jorck er HR-konsulent i HRsupport. På FashionForum.dk stiller hun fremover skarpt på, hvordan den danske modebranche med simple værktøjer kan forbedre såvel arbejdsmiljø som bundlinjeresultater.

Tænk på tre mode- designvirksomheder og nævn deres vision, deres målsætning. Hvis du ikke kan komme i tanke om hele tre modevirksomheder og deres målsætninger så skyldes det, at mange virksomheder glemmer at skilte med den. Målsætningen har sandsynligvis stået i den oprindelige forretningsplan og kendes af ejeren selv, måske designeren, men spørger du rundt i virksomheden så er der mange kreative forslag til hvad målsætningen kan være.

Virksomheder og dens organisationer mister selvværd uden visioner og værdier og dermed mister de også evnen til at lære, til at tilpasse sig og til at yde det ekstraordinære.

Visionen er drømmen og danner det udgangspunkt, der giver mening for medarbejdere og kunder.

Tag for eks. Hummel med Christian Stadil i spidsen, her gælder; "Hos Hummel er det vores mission at arbejde som et team for teams for at opfylde vores vision: "To become the most exciting team sport brand in the world".” For Hummels succes er der ingen tvivl om, at alle processer i enhver rekruttering afspejler ovenstående. Lige fra jobbeskrivelse til stillingsopslag til interviewfasen og de underliggende procedurer.

I OLE LYNGGAARD Copenhagen er vision, mission og værdier revideret i 2009 og hedder nu;

Vores vision er at være et førende skandinavisk luksusvaremærke med international anerkendelse forankret i vores passion for det unikke design, formsprog og håndværk.

Vi vil være det foretrukne luksusbrand for den kvalitetsbevidste kunde, der efterspørger skandinavisk smykkedesign, som kan glæde generationer.

Alle medarbejdere ansættes efter OLE LYNGGAARDs  værdisæt, hvor passion er én af dem. Værdierne vægter meget højt og den enkelte kandidats værdier vurderes nøje i forhold til hvordan den enkelte selv udlever værdierne og om der er et match. Processen er betydningsfuld for et succesfuldt og passioneret samarbejde, som igen skaber resultaterne og bundlinjen.

Som kunde inspireres vi af virksomheder, der taler deres vision, lever missionen og afspejler værdierne i alt hvad de gør og siger. For ovennævnte virksomheder vil de fleste kunne sætte ord på hvad virksomheden gør – også for omverden.

Kasi-Jesper i det tidligere Pandora sagde for nyligt på TV, at der er få mennesker i Danmark, der tror på det de laver. Med andre ord Danske modevirksomheder skal se at få visionen på bordet, igangsætte processen omkring definition af målsætningen for dem og som HR Partnere skal vi tilsikre den bliver kommunikeret og udlevet både internt og eksternt. 

Caroline Jorck er Senior Partner i human ressources-konsulentbureauet HRsupport.

HRsupport leverer HR-værktøjer inden for rekruttering og headhunting, personale, administration og ledelse, samt strategisk sparring og coaching. Alle koncepter, der benyttes i HRsupport, bygger på EI (emotional intelligence). Mennesker med en høj følelsesmæssig intelligens har tendens til at skabe mere succes i livet.

Se mere på www.hrsupport.dk