Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Fashion Fringe afslører dette års nominerede

Den britiske designkonkurrence Fashion Fringe har løftet sløret for dette års 11 kandidater
Den britiske designkonkurrence Fashion Fringe har løftet sløret for dette års 11 kandidater

Fashion Fringe, den britiske konkurrence der siden 2003 har støttet up-and-coming britiske designere, har netop annonceret semifinalisterne for 2011. Det skriver Drapersonline.com.

Dette år er der valgt 11 finalister i stedet for 10, da feltet har været så stærkt. De 11 designere skal d. 24. maj igennem en samtale med juryen, hvorefter der udvælges tre finalister. Finalisterne får derefter råderum over et studie hvor de kan arbejde på en kollektion der skal vises under London Fashion Week til september.

Den vindende designer kåres af juryen, og modtager en to-årig udviklingspakke til at starte og vedligeholde sin virksomhed. Pakken indebærer en blanding af penge, rådgivning, mentor-løsninger og fuldt udstyret studie.

Om konkurrencen og udvælgelsesfasen siger Anne Pitcher:

”Britisk design bliver ved med at overraske og inspirere mig. I år har vi en fantastisk gruppe i Fashion Fringe, og har nu 11 semifinalister – for første gang nogensinde.”

De 11 finalister er: Aidan Drago,Bethan Juliff, Danielle Jade Windsor, Fyodor Golan, Heidi Leung, Jiuyn Lapthorne, Kimberley Giacomelli, Liz Black, Nabil El-Naya, Nika Urbas og Sam Parsons.

Dette år har juryen bestået af designer Roland Mouret, model Claudia Schiffer, adm. direktør i Selfridges Anne Pitcher, Roy Peach fra London College of Fashion og Bel Jacobs fra avisen Metro.

Læs mere om de 11 finalister her.

Kilde: Drapersonline.com