Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Femmes Regionales bliver flere

Designbureauet, der blandt andet står bag stylingen af de halvårlige modeshows i Bella Center. udvider.
Designbureauet, der blandt andet står bag stylingen af de halvårlige modeshows i Bella Center. udvider.

De regionale damer bliver flere. Designbureauet Femmes Regionales har nemlig ansat Sanne Esseveld i en nyoprettet stilling som creative manager pr. 1. maj 2011.

Sanne Esseveld kommer til København efter ni års markedsføringsarbejde i London, hvor hun blandt andet har bidraget med at udvikle H&M-koncernens andet brand COS. Senest har Sanne Esseveld besat en stilling hos Stine Goya som head of marketing and PR.

Hendes arbejdsområder i Femmes Regionales bliver udviklingen af virksomhedens portefølje med fokus på internationale kunder, konceptudvikling og strategi samt udvikling af 360-graders løsninger til Femmes Regionales kunder.

Videre erstatter Louise Sigvardt samtidig Mia Kappelgaard som project- and studio manager. Louise Sigvardt har arbejdet freelance for Femmes Regionales gennem flere år. Mia Kappelgaard flytter til en forskningsstilling på Designskolen Kolding.