Anmeldelse: Munthe plus Simonsen AW11

Idet alle har fundet deres pladser i salen på Nimb, går musikken i gang. Flere kigger op – for det var da et gevaldigt stereo, Munthe plus Simonsen har formået. Først efter et øjebliks intens lytten forstår man, at a capella-sangen ikke kommer fra højtalerne, men fra Danmarks Radios Pigekor. Pigerne er placeret rundt blandt publikum og falder med deres sorte tøj så godt ind i fashion-forsamlingen, at man først, da de åbner munden, forstår, at de er musikken.

Og så går showet i gang. Og her er ikke meget nyt at rapportere. Naja Munthe har lavet endnu en kollektion spækket med bondebluser, flæser, perlebroderi og strikkede ponchoer. Jeg tilhører ikke kernemålgruppen, men jeg kan sagtens se kollektionens salgbarhed. Den lægger sig mere i forlængelse af tidligere designs fra Naja Munthes hånd, end den følger et værende trendbillede. Til kollektionens forsvar skal siges, at der er blevet tilføjet et par læder- og blondeelementer, som passer godt ind i tiden. [[addon]]Men ser man bort fra disse sorte læderindslag, er kollektionen samme omgang blød boheme som i sommer – og som sidste vinter. Farverne er holdt i lyse nuancer, lag på lag af beige, lyse meleringer, hvid brun og en smule guldbrokade. Sidstnævnte var faktisk benyttet i en rigtig lækker tulipannederdel. Dette var et af de eneste pjeces, der var skabt med stramtsiddende talje. Ellers bar kollektionen nemlig præg af en (komfortabel) løstsiddende silhuet, og et look, der ikke passede synderligt godt på de purunge modeller. Her havde fx Bruuns Bazaar ramt rigtigt ved gårsdagens show, hvor de havde tilføjet de unge ansigter et par trods alt lidt ældre modeller, hvilket gjorde tøjet – og dets slutbrugere – mere ret.

Alt i alt var kollektionen ikke nytænkende, men hvorfor også ændre på en opskrift, der fungerer?