Anmeldelse: YDE AW11

YDE viste denne gang sine overdådige kreationer i de grandiose omgivelser på Det Kongelige Teater. Det var en tætpakket forsamling, der var budt indenfor, og som afventede kollektionen fra YDE, der i august åbnede modeugen.

Langsom og følsom klassisk musik startede, og den første model trådte på gulvet. Langsomt (læs: meget langsomt) skred hun henover gulvet, iklædt en gylden kjole med sløjfe, samt en pelsvest. Det gav klare referencer til russisk folklore, og da en række indgange senere var stylet med flettede bånd med kvaster (tænk klunkegardiner), brugt som bælter i taljen sammen med broderede pelsveste, var stemningen sat på plads. Men langt størstedelen af kollektionen bestod dog af YDE signaturer; de eksklusive aftenkjoler i diverse udgaver. De behøver nemlig ikke være lange i følge Ole Yde. Babydoll-kjoler var et fint udspil, og selv skjorter og bluser sat sammen med velfungerende store herrebukser, gav et eksklusivt look takket være de dyre materialer. Der er en overflod af silkechiffon og crepe, og som noget nyt blev der også anvendt både pels (mink, ræv og swakara) og strik i kollektionen. Det gav en større variation, men pelsen fungerede klart bedst. En strikket cape var umanerligt konet, ligesom en række andre indgange virkede tunge, på trods af, at der var tale om tynd, tynd strik. Allerbedst i strikkategorien var en gennemsigtig strikket bluse i sorte nuancer – havde det ikke været for de lidt klodsede silkesløjfer, påsat nederst på ærmerne. 

Blonde var der også masser af – både den tykke grå på nederdele og kjoler, og som helt tynd, sort og gennemsigtig på kjoler, især på brystparti og ærmer. 

Der var dybe juvelfarver i brug denne gang. De lyse pasteller fra sidste sæson var væk, hvilket i den grad er klædeligt og langt mere voksent. Rubinrød, smaragdgrøn, safirblå samt gyldne og metalliske farver udgjorde en flot baggrund, sat sammen med sort og variationer af grå. 

Det er klart en mere selvsikker og skarp kollektion end sidste gangs små-naive babyfarver. Men der er problemer i afviklingen af et show som dette. De langsomme, langsomme vandringer på de bonede gulve, giver måske krudt til prinsessedrømme om fine baller og flotte kjoler – men dem er der relativt få af i Danmark, og derfor er det også klogt valgt at have mere nedtonede elementer med i samlingen, som fx skjorter og bukser der er mere karrierekvindeorienterede. Men for det første tager det meget lang tid og er meget overdådigt det hele. Der er mange detaljer at hæfte sig ved, mange interessante stoffer og muligheder – og mange flotte dele. Men måske et salon-show ville fungere bedre, hvis YDE gerne vil slå sig op på virkelig at lave couture til en udvalgt skare.

I vanlig couturestil er afslutningen netop en brudekjole. En stor del af kjolerne var tilsat strømpebukser, hvoraf en del af dem var hvide. Og selvom der er skruet ned for flæserne i forhold til sidste kollektion, er der stadig en del at finde. På de unge modeller virker det nemt en anelse konfirmationsagtigt, og det er synd, når der er tale om vellavet håndværk; der er jo trods alt ikke tale om en ung Lilly-model. Trods svagheder og mindre heldige elementer, er det dog samlet set en langt stærkere kollektion, end der blev præsenteret under sidste modeuge. 

[[addon]]