20.01.11
Ny indkøbschef i Selfridges
Det ikoniske britiske stormagasin har udnævnt to nye øverste chefer for indkøb.Den britiske stormagasinkæde Selfridges har netop udnævnt ikke én, men to nye indkøbsdirektører. Således deles stillingen fremover mellem Sebastian Manes og David Walker-Smith. De to overtager stillingen efter Anne Pitcher, der i sidste uge blev udnævnt til adm. direktør i den legendariske kæde. Sebastian forlader en stilling som chef for virksomhedens accessoriesafdeling, David Walker-Smith har tidligere været chef for magasinets herretøj.