Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

E-magasinet giver ekstra eksponering

DAY og Group 88 lancerer deres egne webbaserede magasiner. Det er endnu en salgskanal, siger lektor.
DAY og Group 88 lancerer deres egne webbaserede magasiner. Det er endnu en salgskanal, siger lektor.

Day Birger et Mikkelsen gør det, Vero Moda gør det, og Group 88 (bag Gucci, Bottega Veneta og Burberry m.fl.) gør det også – lancerer e-magasiner, altså. Og det kan sagten tænkes, at endnu flere hopper med på bølgen i nærmeste fremtid, for Heidi Boye, der er forbrugeranalytiker ved mediebureauet OMD og ekstern lektor med speciale i forbrugeradfærd på CBS, peger på ’e-zinet’ som en givtig kanal, ad hvilken man kan nå nye potentielle kunder.
 
"E-magasinerne er en anden måde at komme ud til forbrugerne på end via forretninger og printmagasiner. Det er altså en mulighed for at gøre yderligere brug af en markedsføringskanal," siger analytikeren og forklarer, at tendensen kommer i kølvandet på de mange modeblogs – samt selvfølgelig et helt generelt stigende brug af internettet.

”Internettet åbner for et internationalt marked, hvor udenlandske forbrugere kan få indsigt i dansk mode og omvendt. E-magasinet er derfor et langt mere globalt orienteret medie, end printmagasiner og butikker er," forklarer hun.

De lækkert udførte onlinemagasiner udgives af de samme virksomheder, som i sidste ende skal sælge det tøj, der vises på siderne, men selvom forbrugerne ikke nødvendigvis holder sig for øje, at tøjet ikke er udvalgt af neutrale smagsdommere, er det ikke problematisk, mener forbrugeranalytikeren:

"De forbrugere, der læser (e-)magasinerne, konfronteres jo i forvejen med utallige reklamer i modebladene,” slutter Heidi Boye således.

Læs Day Birger et Mikkelsens nye webzine, AllDay her.
Læs Group 88’s webzine ‘The 88’ her.

Foto: The 88