Anmeldelse: Barbara í Gongini
Gudsketak for at Barbara í Gongini findes i København, skriver Ane Lynge-Jorlén efter showet.[[addon]]Gudsketak for at Barbara í Gongini findes i København. Akkompagneret af lyden af kirkeklokker og live performance af færørske Eivør, var hendes efterårskollektion en dystopisk formbøjning. í Gongini bevægede sig i en no mans land The Road-æstetik, hvor jersey så ud som, det var slidt af brug, strømper var revede, og tøjet var et D-I-Y-sammensurium af ting, man finder på vejen for at overleve. Men det hele var selvfølgelig nøje asymmetrisk og dekonstrueret overvejet. Over kalkgråt og sort var showet en kombination af hendes to linjer: Black-linjen, den umiddelbart mest anvendelige, bestod af draperet, luden og lag-på-lag jersey-kjoler og toppe med stropper der hang om hofterne. Hovedlinjen, der hvor kunst og mode mødes, bød på en showstopper håndstrikket kjole lavet stof, der lignede sorte plastiksække, en flettet-filtret kjole og en sort gedepels-nederdel. Hos Barbara í Gongini handler det om spændingen mellem opbygget volumen, unika og genkendelige elementer fra herregarderoben. Men det er ikke anvendeligt hverdagstøj – det er her mode, smag og konventionel femininitet udfordres. Kollektionen ledte tankerne hen på Comme des Garçons’ pauvre chic og Rodartes dommedagskollektion. Showet var dog alt for langt, designvisionen var gået ind halvvejs – og ofte er kort mere præcist.
Se billeder fra showet her
Se alle shows fra Copenhagen Fashion Week på video her
