logo_bestseller

Expression Responsible

- Job udløber om 9 dage.

BESTSELLER – ØstjyllandDetail / Butik

Tip os

Er du typen, der ikke bare følger moden, men skaber den? Vil du være med til at opbygge et helt nyt Stores Concept, der skal nytænke den gængse kundeoplevelse?

I hjertet af Aarhus åbner vi Rømerhus – en 1300 m2 stor butik, som bliver frontrunner for vores nye BESTSELLER Stores Concept.
Vi leder efter individualitet, selvtillid og attitude, når vi ansætter til Rømerhus. Vi søger dig, der tør udfordre det normale, skubbe til grænserne og tage chancer når det gælder fashion. Dig, der værdsætter ærlighed, ydmyghed og samarbejde. Dig, der motiveres af at gå forrest og sørge for, at dine kolleger løber med.  I Rømerhus er vi fælles om kreativitet, høj arbejdsmoral, loyalitet og en innovativ tankegang.

Er du klar? Så bliv Expression Responsible i BESTSELLERs nye butik, Rømerhus, der huser alle BESTSELLERs female og male brands såsom SELECTED FEMME/HOMME, J.LINDEBERG, JACK & JONES, VERO MODA, PIECES og ONLY. Hos os bliver du en del af et inspirerende arbejdsmiljø, hvor lysten til at kaste sig ud i store og nytænkende projekter er i top – vi tror på dig og din evne til at skabe visioner og indfri vores fælles drømme.

Vær med til at opbygge nyt BESTSELLER Stores Concept
I Rømerhus vil vi nytænke den gængse butiksoplevelse, og sammen med dine kolleger vil du sætte rammerne for, hvordan konceptet skal videreudvikles og sættes i søen. Du bliver en del af et ungt team, hvor der er plads til at være kreativ ud over det sædvanlige.

Det kribler i dine fingre for at få lov til vise vores kunder alle de styles, looks og muligheder, som BESTSELLERs female og male brands rummer – looks, der giver vores kunder mulighed for at udtrykke og understrege deres identitet. Det er dog ikke kun vores kunder, du inspirerer; du motiverer og træner også dine kolleger i visual merchandising.

Dine ansvarsområder omfatter bl.a. at:

  • Skabe et indbydende og inspirerende miljø for vores kunder
  • Eksekvere månedlige kampagneopgaver i form af in-store og window styling
  • Dekorere butikken i samarbejde med BESTSELLERs udtryksafdeling
  • Sikre, at stilen og udtrykket i butikkerne matcher BESTSELLERs brand identitet
  • Sikre, at opsætningen at alt marketingmateriale i butikken matcher BESTSELLERs brand identitet
  • Følge op på og evaluere igangsatte projekter
  • Træne kollegaer i visual merchandising
  • Udvikle og drive events og Rømerhus’ sociale medier

Du vil opleve, at du har rig mulighed for at påvirke rammerne for din stilling og udvikling.

Kvalifikationer

  • Relevant uddannelse såsom Visual Merchandiser, Dekoratør, Scenograf eller lignende
  • Erfaring med dekoration af butiksvinduer og god forståelse for materialer
  • Erfaring med at træne andre og afholde workshops er et plus, men ikke et krav
  • Indgående kendskab til og passion for mode, trends og tendenser

Har du, hvad der skal til for at være Rømerhus’ nye Expression Responsible?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Caroline Celinder på telefon +45 99 42 38 86. Ellers send os din ansøgning, CV og gerne dit portfolio hurtigst muligt og allersenest d. 31. januar 2017. Vi indkalder til samtaler løbende og lukker annoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Læs mere om BESTSELLER Rømerhus her.

ANSØG HER

Om BESTSELLER A/S
Mere end 15.000 kollegaer arbejder sammen hos BESTSELLER verden over.

BESTSELLER er en familieejet modevirksomhed grundlagt i Danmark i 1975. BESTSELLER designer og sælger tøj og accessories til kvinder, mænd, børn og teenagere under mærkerne: JACK & JONES, SELECTED, VERO MODA, ONLY, PIECES, VILA, OBJECT, JUNAROSE, MAMALICIOUS, NAME IT og Y.A.S. Produkterne er tilgængelige online, i kædebutikker, engrosbutikker og stormagasiner. For mere information, besøg www.about.bestseller.com

Annoncen

Ansøgningsfrist 31. januar 2017

Firmaoplysninger

Navn BESTSELLER

Hjemmeside bestseller.com

Kontaktoplysninger

Navn Caroline Celinder

Telefon +45 99 42 38 86

Ansøg om dette job