Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
MODEUGE

Anmeldelse: Barbara I Gongini AW11

Barbara i Gongini afsluttede modeugens anden show-dag, og inviterede til dyster uhygge.
Barbara i Gongini afsluttede modeugens anden show-dag, og inviterede til dyster uhygge.

Barbara I Gonginis show afsluttede torsdagens showkalender, på samme store scene hvor Soulland to timer inden havde holdt show. Det er i sig selv ikke noget problem – måske man bare skal overveje, at en larmende reception med drinks og hurra i forhallen, kan give logistisk kaos. Men nå, alle kom på plads, og der blev sat i gang. 

Og helt grundlæggende: der er tale om en langt mere gennemdesignet og brugbar kollektion end tidligere. Men der er stadig ikke tale om stangtøj i metervare, og designet henvender sig til en meget bestemt målgruppe der gerne vil skille sig bare en anelse ud. Det er stadig dystert og mørkt og hele universet følger med. Ros for det. 

Fx fungerede de elementer der var lavet i tynd silke rigtig godt, hvoraf især en grå silkekjole med hul på ærmerne var overbevisende og helt rigtig. Et par grå leggings med lynlåse på skinnebenene var også fine, og løse nok til at være flatterende. De store læderjakke i tyndt, tyndt skind med lynlåse og lommer og hvad-ved-jeg detaljer er flotte og et kendetegn og så tilpas overdrevne og voldsomme, at de netop ikke minder om så mange andre. Og der var grå-grøn til damerne og sort til herrerne og sort til alle. Mest sort.

Der var hætter i jersey der gik hele vejen ned på ryggen i en bue, der var lange kjoleagtige t-shirts til mænd, der var gennemsigtige stoffer, gennemhullet strik og kun en enkelt af de voldsomme tyl-kjoler, Barbara i Gongini har produceret masser af de sidste par sæsoner. Det klæder det absolut, og gør det mere relevant, at der er skruet ned for det teatralske. 

På den anden side er der stadig kunstigt hår, modeller der maler sig sorte i hovedet på scenen, ben og sko der er rullet stramt ind i grå bandager (med flot effekt til følge!), en der roder i en tøjbunke og begynder at tage det på i et kluntet virvar, og en der synger live. En masse modeller på scenen på samme tid giver et meget voldsomt indtryk, især på så stor en scene som på det Kongelige Musikkonservatorium, hvor man sidder og kigger op på en kollektion. 

Det gør det meget overvældende, og fjerner fokus fra tøj der er blevet bedre. Men der er stadig voldsomt meget at forholde sig til, og mange detaljer, og lige dette store lokale, var måske ikke det helt rigtige sted at vise sådan en kollektion frem. 

[[addon]]