Norse Projects udvider med pigekollektion
Det københavnske beklædningsbrand Norse Projects introducerer deres første womenswear kollektion.Det er i forbindelse udgivelsen AW15-lookbook’en Norse Projects gør det kendt i en bredere offentlighed, at de udvider deres succesfulde herrelinje med en kollektion til damerne.
Centralt i kollektionen er et androgynt tema bygget op omkring genfortolkninger af militær- og arbejdstøj – alt sammen fortolket med simplicitet og smukt strukturerede former, der er inspireret af den tysk-schweiziske kunstner Paul Klee.
Norse Projects udviser endnu en gang talent for funktionelt design i høj kvalitet og med en udefinerbar, men alligevel udtalt skandinavisk stemning over sig. Kollektionen er, ligesom de tidligere herrekollektioner, kendetegnet ved godt håndværk og rene linjer, men har samtidig en anvendelig afslappethed over sig.
Det er måske en del af forklaringen på, at mærket ligger i flere toneangivende, franske butikker. Ud over at man kan købe Norse Projects i Colette, findes brandet også i butikken Beaubien, som i sin tid blev åbnet for at introducere friske, spændende mærker kendetegnet ved kvalitet, kreativitet og eksklusivitet til kræsne, parisiske forbrugere.
I Danmark har Norse Projects egen butik i Pilestæde i København.