Salgsassistent
Virksomhedsinformation
Jobinformation
Kontaktinformation
Salgsassistent
MOS MOSH søger en salgsassistent eller deltidsassistent til vores nye butik i Sværtegade København.
Er du passioneret omkring mode og service? Kunne du tænke dig at være ansigtet udadtil og give den rette kundeoplevelse i vores nye MOS MOSH-butik i hjertet af København?
Vi leder lige nu efter en engageret og servicemindet salgsassistent eller deltidsassistent.
I din rolle som salgsassistent skal du sikre den bedste service, og at hver kunde forlader butikken med et smil og en god oplevelse. Du skal besidde gode kommunikationsevner og være en teamplayer. Du har et godt og smittende humør og har evnen til at kunne rådgive dine kunder og vigtigst af alt give dine kunder en fantastik oplevelse i butikken. Det er essentielt, at butikken altid står skarpt og indbydende, hvilket også bliver dit ansvar sammen med resten af teamet i butikken.
Arbejdsområder:
- Fremragende kundeservice ved kassen og i prøverummene
- Koordinering af salg og merchandise initiativer
- Organisering af butiksevents og salgsfremmende aktiviteter
Dine kvalifikationer:
- Har en baggrund som uddannet salgsassistent, dog ikke nødvendigt
- Besidder erfaring fra detailhandlen, fortrinsvis inden for modetøj
- Er serviceminded, smilende og imødekommende
- Kan arbejde selvstændigt og er fyldt med initiativ
- Har en brændende interesse for mode og trends
- Er en rollemodel, der går forrest
- Har energien og lysten til at yde en helhjertet indsats
- Trives i en virksomhedskultur hvor passion, ”løfte i flok”, engagement og personligt drive er kerneværdier
Du vil blive en del af MOS MOSH-familien, med stærkt sammenhold og muligheder for hele tiden at udvikle dig. Vi er et stærkt internationalt fashion brand med skarp fokus på produktet, kvaliteten og skabelsen af kollektioner, hvor design og pasform harmonerer. Vi har en stærk brandfilosofi og vi stræber efter at gøre det vi er bedst til, nemlig at gå mod strømmen, gøre tingene på vores måde og altid have hjertet på det rette sted.
Ansøg:
For spørgsmål om stillingen, kontakt gerne CEO David Skjødt på tlf. 30213400. Send din ansøgning og CV til job@mosmosh.com med titlen “Salgsassistent” i emnefeltet. Ansættelse hurtigst muligt.