ONLY

Retail Buyer

- OPSLAGET ER UDLØBET

BESTSELLER Retail Europe – MidtjyllandIndkøb

Tip os

Det går stærkt hos BESTSELLER Retail Europe, og derfor søger vi en erfaren og trendstærk Retail Buyer, som kan stå for indkøbet til vores ONLY butikker i Centraleuropa.

Afdelingen
BESTSELLER Retail Europe er Danmarks største detailvirksomhed med mere end 500 butikker lokaliseret på de bedste placeringer i Europa. Med godt tre nye butiksåbninger om ugen vækster vi hastigt, og vi ønsker derfor at styrke vores organisation med flere dygtige Retail Buyers til ONLY STORES.

Om jobbet
Som Retail Buyer har du en vigtig rolle i at sikre den fortsatte succes for vores ONLY butikker. I samarbejde med landets Country Retail Managers har du ansvaret for koordinering af indkøbs- og salgsinitiativer og sammensætning af varepakken samt opfølgning på denne til vores butikker. Sammen med Merchandisers, Distrikts- og Butikschefer arbejder du målrettet på at sikre, at vores ambitiøse vækststrategi realiseres.

Arbejdsopgaver

  • Forhandle pris, kvalitet og levering med vores indkøbsafdeling
  • Udvælge og kombinere kollektioner i samarbejde med produktchefen
  • Daglig opfølgning og analyse af salgstal, top lister, lagersituation m.m.
  • Opbygning af udsalg
  • Opfølgning på leverancer
  • Opbygge relationer til vores butikker og samarbejdspartnere
  • Udarbejde analyser/ rapporter
  • Koordinere åbningspakker
  • Foretage inspirations- og butiksbesøg

Kvalifikationer

  • Indkøbserfaring fra mode- og detailbranchen, herunder erfaring med:
  • Sortimentssammensætning
  • Indkøbsøkonomi og -processer fra detailhandlen
  • Lagerstyring og optimering
  • Økonomiske nøgletal
  • Indgående kendskab til detailhandel
  • Engelsk og meget gerne tysk på forhandlingsniveau – andre sprog er en fordel

Du er selvstændig, initiativrig og god til at motivere og inspirere dine omgivelser. Du arbejder målrettet og sætter en ære i at levere det bedst mulige resultat i samarbejde med dine kollegaer. Du har en naturlig talforståelse, hvor du formår at omsætte nøgletal til det optimale indkøb af kollektioner og sikrer dermed konstant fokus på varepakken. Desuden har du god smag og passion for mode, samtidig med at du har en god forretningsforståelse. Ikke mindst trives du i et forretningsmiljø, hvor konkurrence er et dagligt omdrejningspunkt. Din vindermentalitet og din lyst til at gå forrest skal være tydelig i din daglige adfærd.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Anker Hansen på +45 25 51 38 15. Ellers send os din ansøgning og dit CV senest den 7. februar 2018. Vi afholder løbende samtaler med relevante kandidater.

Arbejdssted: Brande.

20-30 årlige rejsedage må påregnes.

ANSØG HER

Om BESTSELLER Retail Europe
BESTSELLER Retail Europe har eksisteret i mere end 25 år og driver konceptbutikker under følgende brands: ONLY, ONLY & SONS, og Jacqueline De Young.

Vi har base i Brande, hvor vi er 40 dedikerede kollegaer, der beskæftiger os med drift af butikker. Vi driver BESTSELLER Retail Europe ud fra ledelsesmæssige værdier, der bygger på fremgang for enhver pris, nærhed til vores kollegaer og butikker og en ukuelig tro på, at vi kan gøre det endnu bedre i morgen.

Vi arbejder i et stærkt konkurrencemæssigt miljø, hvor vores indsatser og indstilling giver resultat direkte på bundlinjen. Vi hylder princippet om frihed under ansvar, og vi elsker mennesker, der tager nye initiativer, og som gør en forskel. Vi tror på, at det er den måde vi bedst udvikler vores forretning og hinanden.

Annoncen

Ansøgningsfrist 7. februar 2018

Firmaoplysninger

Navn BESTSELLER Retail Europe

Hjemmeside www.only.com

Kontaktoplysninger

Navn Søren Anker Hansen

Telefon +45 25 51 38 15

Ansøg om dette job