stinegoyalogo

PR Manager

- Job udløber om 23 dage.

Stine Goya A/S – KøbenhavnsområdetPR / Marketing

Tip os

PR Manager til Stine Goya A/S. 

Stine Goya A/S søger erfaren PR Manager, der brænder for at skabe relationer, udvikle vores kommunikation og kontakt til influencers og medier – og som det absolut vigtigste fortsat styrke vores tilstedeværelse på de sociale medier.

Virksomheden oplever en markant positiv udvikling særligt på udenlandske markeder. Vi har som højt prioriteret mål at styrke vores PR-, SoMe og øvrige kommunikation yderligere med henblik på at understøtte salget, åbne nye markeder og sikre den rette branding af vores mærke i alt vores materiale og på vores platforme.

Stillingen
Du får med reference til den administrerende direktør og i tæt samarbejde med Stine Goya og det øvrige team ansvaret for virksomhedens samlede PR aktiviteter.

Stine Goya A/S sælger to hovedkollektioner og to mellemkollektioner samt sko linje og accessories. Vi har desuden egen retail i Danmark med 3 butikker samt egen e-commerce platform i kraftig udvikling.

Vores arbejde med PR styres fra vores helt nye hovedkontor i Amaliegade i samarbejde med udvalgte PR agenter i hhv Norge, Sverige, Tyskland, Holland og UK. I Danmark varetages PR arbejdet fra hovedkontoret. Du får ansvaret for bemande PR funktionen med PR assistent og/eller –interns.

Vi har ambitiøse målsætninger for tilstedeværelsen på de sociale medier og for samarbejdet med influencers og medier. Det bliver dit hovedansvar og opgave at udforme, budgettere og eksekvere den strategi og plan, der skal føre til at vi når vores mål.

Dine hovedansvarsområder

  • Opbygge direkte relationer til nationale og internationale “influencers” og nøgle medier
  • Planlægge og varetage tilstedeværelse på vores SoMe platforme i tæt samarbejde med vores grafiske funktion, vores Head of Sales og Own Channel Coordinator.
  • Pressekontakt til nationale og internationale magasiner herunder planlægning af interviews, “ghostwriting”, skrive pressetekster og tekst til andre indholdsmedier mv.
  • Varetage og udvikle samarbejdet med vores udenlandske PR agenter samt supporterer markeder, hvor vi ikke har PR agenter.
  • Planlægge, eksekvere og projektlede PR events (ca 4 årlige pressedage in DK + ca 1 presse event på hvert udenlandsk nøglemarked pr år)
  • Udvikle og producere PR materialer og værktøjer der understøtter salg og branding
  • Varetage sponsorsamarbejder og eksekvere PR i forbindelse med co-labs
  • Planlægge, budgettere og projektlede produktion af salgs- og marketing materiale herunder lookbooks og kampagneshoots 4 gange årligt
  • Planlægge og proaktivt sørge for udlån til de rette medier, stylister mv.
  • Sikre at vores showroom på hovedkontoret i Bredgade altid er klar til kunder i samarbejde med salg
  • Sparre med vores Own Channel Coordinator omkring PR og marketing i butikkerne

Dine kompetencer

  • Minimum 3 års erfaring med lignende opgaver inden for fashion eller livsstil
  • Solidt kendskab til den måde medier og influences arbejder på
  • Har samarbejdet med modeller, bloggere, influencers og medier
  • Udpræget brandforståelse og god kommercielt tæft
  • Stærke kompetencer inden for projektledelse og- styring
  • Erfaring med at planlægge og håndtere PR events og presse dage
  • Sikker formuleringsevne skriftligt og mundtlig, herunder erfaring med at udforme pressetekster og indhold til digitale og traditionelle medier
  • Du taler og skriver engelsk flydende

Du er en resultatdrevet person, der evner at kombinere og favne både rationelle og emotionelle udfordringer. Du er ikke bange for at tage fat og på eget initiativ sætte gang i nye relevante aktiviteter inden for dit ansvarsområde. Du kan sætte deadlines for dig selv og sørge for at de bliver overholdt. Sidst, men ikke mindst, arbejder du selvstændigt og ansvarsfuldt og er samtidigt en team player, der trives i et dynamisk og åbent team, der brænder for det de laver.

Som person er du ligefrem, robust og vigtigst af alt har du et godt humør.

Vi kan tilbyde
Vi tilbyder et job med udpræget ansvar og med mulighed for stor indflydelse på eget job og resultatopnåelse samt ikke mindst på udviklingen af virksomheden.

Vi er et team af engagerede kollegaer, der deler troen på at vi kan udvikle virksomheden og kravet om at det skal være sjovt at gå på arbejde.

Løn og øvrige ansættelsesvilkår forhandles ud fra kvalifikationer. Tiltrædelse hurtigst muligt.

SEND din ansøgning og CV mærket “PR Manager” til JOB@STINEGOYA.COM. Ansøgninger behandles løbende – vi planlægger også at gennemføre samtaler løbende med start formentlig i uge 4 og frem.

Hvis du har spørgsmål, kan du skrive til Thomas Hertz på thez@stinegoya.com.

Annoncen

Ansøgningsfrist Hurtigst muligt

Firmaoplysninger

Navn Stine Goya A/S

Adresse Amaliegade 42, 1. sal

Post nr. og by 1256 København K

Hjemmeside www.stinegoya.com

Kontaktoplysninger

Navn Thomas Hertz

E-mail thez@stinegoya.com

Ansøg om dette job