Ansøgningsfrist
2021-12-08
Virksomhedsinformation

Navn

Change of Scandinavia A/S


Adresse

Farum Gydevej 73

Postnr.

3520


Om Change of Scandinavia A/S

CHANGE Lingerie er en succesfuld dansk retail- og e-commercevirksomhed i kraftig vækst. Vi designer, udvikler og producerer selv vores produkter, som sælges i vores +280 Change Lingerie konceptbutikker samt i vores onlinebutikker i Europa og Canada. CHANGE Lingerie er markedsleder i alle 4 nordiske lande, og ekspanderer i disse år i Tyskland, Canada, Polen, Spanien og Østrig. Koncernen beskæftiger + 1.000 medarbejdere og har en årlig omsætning på +800 mio. kr.

Job Information
Udgivet
9. november 2021
Geografi
Farum, Denmark
Jobtype
Email
bebeub@change.com
Kontakt
Betina Ubbe

Tekniker/Konstruktør til teknisk afdeling

Are you ready for CHANGE?

Vi designer og producerer vores egne kollektioner og lægger stor vægt på, at funktionalitet og pasform er i top. Vi har derfor et erfarent team, der sikrer, at vores grundformer til stadighed optimeres, samtidig med at de enkelte modeller gradueres, opmåles og kommenteres ad flere omgange, inden vi godkender den endelige sample til produktion i Kina. For at styrke vores tekniske team med fortsat fokus på udvikling og optimering af vores pasform søger vi en Tekniker/Konstruktør.

Du kommer til at samarbejde med Designafdelingen og Produktionen, så vi i fællesskab skaber den unikke pasform, som CHANGE er kendt for og bliver del af et design- og produktionsteam på 11 personer med base i Teknisk afdeling samt Design, med reference til den tekniske chef.

Det er en forudsætning for at komme i betragtning til stillingen, at du har uddannelse og
erfaring indenfor konstruktion/tilpasning af mønstre indenfor tekstil og meget gerne specifikt indenfor lingeri og badetøj.

Stillingen er på fuld tid og er baseret på vores hovedkontor i Farum lige nord for København.

Dine daglige arbejdsopgaver inkluderer blandt andet:

  • Udvikling, definering og fastlæggelse af grundform til produkter.
  • Udarbejdelse af målskemaer.
  • Graduering, opmåling og kommentering af proto-, design-, salgs-, sizeset-, pre-production og bulk.
  • Levering af prøver til deadline.
  • Fitting af kollektioner.
  • Oprettelse af modelkort og kommentering af prøver i AX.
  • Kontakt med produktionen i Kina.
  • Løbende proces og system optimering.
  • Gennemførelser af pasform-, udviklings- og optimeringsprojekter.
  • Forskellige ad hoc opgaver.

Dine faglige kvalifikationer:

  • BH’er er et meget specialiseret produkt indenfor tekstil, og det er en klar fordel, hvis du har interesse og måske lidt erfaring indenfor dette område.
  • Relevant uddannelse indenfor konstruktion, tilskæring el. lign.
  • Minimum 3 års erfaring fra konstruktion/tilpasningsfaget.
  • Illustrator og Lectra på brugerniveau.
  • Kendskab til AX/K3.
  • Engelsk i skrift og tale, da kommunikation med produktionen foregår på engelsk.
  • Officepakken på brugerniveau.

Dine personlige kvalifikationer:

  • Positiv indstilling.
  • Detaljeorienteret og kvalitetsbevidst.
  • Motiveret for at skabe den optimale pasform hver gang.
  • Selvstændig og god til at prioritere egne opgaver også i en travl hverdag.
  • I stand til at kunne fungere i perioder med stort opgavepres.
  • Fleksibel, når deadlines skal overholdes.
  • Engageret med ambition for at være en del af et dygtigt team.
  • God til at samarbejde og tålmodig i kommunikation med produktionen.

Vi tilbyder
Du bliver en del af succesfuld virksomhed, med stort udviklingspotentiale og ambitiøse vækstplaner. Vi tilbyder en bred vifte af personalegoder med bl.a. pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning samt en løn, der modsvarer dine kvalifikationer og faglige kompetencer. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer/uge. Der må påregnes 1-3 rejser årligt til vores produktion i Kina. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte vores Head of Purchase Betina Ubbe på Bebeub@change.com. Søg stillingen ved, at trykke på ”Søg stillingen”. Vi screener løbende og lukker for ansøgninger, når vi har tilstrækkeligt med kvalificerede kandidater til jobbet. Send din ansøgning hurtigst muligt. Bemærk, at ansøgninger sendt pr. mail ikke vil komme i betragtning.

ANSØG HER

Lignende Jobs

Senior Account Manager & Team Lead   Polhem Denmark København K, Denmark new
Medarbejder til kundeservice   BITTE KAI RAND Nordhavn, Denmark
Fitting Model / Husmodel plus size   Only Carmakoma Brande, Denmark
Junior Sourcer   Härkila Denmark