

Om Carré Jewellery
Carré Jewellery er et smykkebrand med passion for ædelsten og ædle metaller. I mere end 30 år har Carré Jewellery skabt ikoniske og eventyrlige smykker sat med ægte ædelsten i utallige farver og sammensætninger. Smykkerne bliver forhandlet i vores 4 egne butikker i Danmark samt gennem dygtige forhandlere i ind- og udland.
Job Information
Store Manager
Vi søger en Store Manager til vores flagship store i hjertet af København.
Butikken i Læderstræde har siden 1994 været salgskanal og udstillingsvindue for vores eventyrlige ædelstenssmykker.
Vi søger en engageret person med et stort salgstalent – du er udadvendt og serviceminded med en god energi og proaktiv tilgang til dine opgaver. Du er ansvarsfuld og har hvad det kræver, for at give kunderne en uforglemmelig oplevelse. Du er desuden interesseret i at lære mere om smykker og ægte ædelsten.
Vi er et solidt team der løfter i flok for at nå butikkens mål. Derfor er det vigtigt at du altid yder dit bedste. Du vil også være ansvarlig for vagtplanlægningen i butikken.
Vi kan tilbyde et rart arbejdsmiljø i æstetiske og smukke rammer, med gode kolleger og sammenhold - og ikke mindst gode personalegoder.
Den ideelle kandidat:
- Har erfaring med salg fra lignende stilling
- Er udadvendt med naturlig flair for salg, ledelse og kommunikation
- Er idérig, kreativ og proaktiv
- Er detaljeorienteret og struktureret med et stort overblik
Hvis du kan se dig selv som en del af vores team så send din ansøgning og CV samt et vellignende billede til job@carre.dk.
Kandidater indkaldes til samtaler løbende. Forventet opstart hurtigst muligt