SoMe praktikant
Virksomhedsinformation
Om Ro Copenhagen ApS
Da vi grundlagde Ro Copenhagen i 2015, valgte vi et navn, der forpligter. Der er ro i alt, hvad vi laver. Ro til at skabe kvalitet. Ro til at tænke vores handlinger igennem. Resultatet er håndlavede smykker, som er defineret af tidløst design i højeste kvalitet. Vores hovedkontor ligger i Ishøj. Set udefra er det ikke noget særligt, men indenfor arbejder vi hele tiden for at skabe en fantastisk arbejdsplads. Vores syn på arbejdsdagen er holistisk og vi ser det hele menneske. Det betyder bl.a. at alle medarbejdere har de bedste arbejdsredskaber, gratis frokostordning og fællesmorgenmad om fredagen. Alt sammen gør det gode samarbejde hos Ro Copenhagen endnu bedre.
Jobinformation
Kontaktinformation
SoMe praktikant
Ønsker du at være en del af en lille virksomhed, hvor dit arbejde gør en stor forskel? Så skal du søge stillingen som SoMe-praktikant hos Ro Copenhagen.
Om praktikstillingen:
Vi søger en ulønnet praktikant, der kan assistere og bidrage til vores sociale medier. Du vil få muligheden for at være en del af en spændende vækstrejse, og få indblik i hverdagen hos et dansk smykkebrand, mens du bruger din viden fra dit studie i praksis. Dine arbejdsopgaver vil være at skabe inspirerende og unikt indhold til vores digitale platforme samt engagere dig med vores følgere. Derudover vil du i samarbejde med resten af Ro-teamet, udvikle nye kreative content strategier, og bidrage til ideudvikling.
Arbejdsopgaver:
- Hjælpe med at udarbejde og eksekvere vores contentplan.
- Udvikle og producere billed- og videoindhold til Instagram, Facebook og webshop.
- Skrive captions på dansk og engelsk.
- Kommentere og interagere med vores følgere.
- Opdatere vores billedbank for forhandlere ugentligt.
- Overvåge og analysere performance af vores indhold, herunder rapportering.
Hvem er du? Vi ser gerne, at du er studerende inden for markedsføring, branding eller lignende. Derudover vil det være godt, hvis du:
- Er kreativ, detaljeorienteret og visuel med æstetisk sans.
- Er fortrolig med sociale medier og følger med i de nyeste trends.
- Det er ikke et must, men en fordel hvis du kan arbejde i Canva, Later og Adobe-pakken.
- Er flydende i dansk og engelsk.
- Arbejder struktureret, proaktivt og selvstændigt.
Interesseret i praktikstillingen? Send din ansøgning og CV til mail ansoegning@rocopenhagen.com. Stillingen er som udgangspunkt fuldtid, men vi kan tilpasse den dit studie. Vi kan også tilpasse længden af praktikforløbet.