Ansøgningsfrist
13/09/2019
Virksomhedsinformation

Navn

Lyne & Lindberg Group


Postnr.

8000/1111


Om Lyne & Lindberg Group

Lyne & Lindberg Group har kontorer i både Aarhus, København, Stockholm og Hamburg og omfatter en række selskaber, herunder blandt andet HOOD Agency, Woods Copenhagen, NYLON Studio, Little People og gazellevirksomheden Le Management, som siden etableringen i 2010 er blevet et af de mest succesfulde modelagenturer på verdensplan.

Job Information
Udgivet
15. august 2019
Geografi
København/Aarhus, Denmark
Jobtype
Kategori

Social Media Manager

Lyne & Lindberg Group leder efter Social Media Manager. 

Er du opdateret på de seneste digitale trends og alt, hvad der rører sig på sociale medier? Kan du skabe inspirerende indhold med et højt niveau, der fænger, inspirerer og engagerer? Og drømmer du om at arbejde i en international og innovativ vækstvirksomhed? Så er det måske dig, vi leder efter. 

Til en fuldtidsstilling på Lyne & Lindberg Groups kontor i enten Aarhus eller København søger vi en strategisk, kreativ og ambitiøs Social Media Manager med flair for målrettet kommunikation på tværs af platforme.

Om Lyne & Lindberg Group:
Lyne & Lindberg Group har kontorer i både Aarhus, København, Stockholm og Hamburg og omfatter en række selskaber, herunder blandt andet HOOD Agency, Woods Copenhagen, NYLON Studio, Little People og gazellevirksomheden Le Management, som siden etableringen i 2010 er blevet et af de mest succesfulde modelagenturer på verdensplan. Vi er et ungt team i et kreativt og innovativt miljø, og vi brænder for vores arbejde - også når der skal løbes stærkt. Stemningen er afslappet og uformel - og det er vigtigt for os, at vores nye kollega trives i en omskiftelig hverdag.

Om jobbet:
Du vil blive del af et vækstende powerhouse i et ungt team af passionerede kollegaer, der brænder for deres arbejde og for virksomhedens udvikling. I vores kommunikationsafdeling får du ansvar for strategi, implementering og daglig drift af sociale medier på tværs af Lyne & Lindberg Groups virksomheder. Nogle af dine arbejdsområder vil omfatte:

  • Planlægning, publicering og overvågning af indhold
  • Analyse og rapportering af performance 
  • Tekstforfatning primært på engelsk
  • Idé-generering og udvikling af vores social media strategier på tværs af virksomheder og platforme

Om dig:
Vi går ikke op i, at du har en helt specifik uddannelse, men vi forventer, at du har erfaring fra en lignende stilling, er detaljeorienteret og leverer høj kvalitet - hver gang. Du er særdeles struktureret, har et eminent overblik og et højt serviceniveau. Du formår at holde hovedet koldt i pressede situationer, og så er du af natur en teamplayer, omend du også uden problemer arbejder selvstændigt. Ydermere ser vi gerne, at du:

  • er fleksibel både i forhold til arbejdsopgaver og -tider
  • har indgående kendskab til Facebook Ads Manager og Instagram Insights
  • har kendskab til Google analytics
  • er kreativ, nytænkende og har sans for detaljer
  • skriver fejlfrit på både dansk og engelsk
  • eventuelt har erfaring med foto- og videoproduktion samt efterbehandling

Er det dig, vi søger?
Lyder jobbet interessant? Send din motiverede ansøgning samt CV til job@lynelindberg.com med “Social Media Manager” i emnefeltet. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, så snart vi har fundet den rette.

Lignende Jobs

Trainee   Munthe København, Denmark new
Butikschef   Nielsens Odense, Denmark new