Ansøgningsfrist
2021-10-15
Virksomhedsinformation

Navn

Magasin du Nord


Adresse

Kongens Nytorv 13

Postnr.

1095


Job Information
Udgivet
15. september 2021
Geografi
København, Denmark
Jobtype
Kategori
Kontakt
Aoife Blicher

Senior Visual Retail Manager

Hej, jeg hedder Aoife og jeg er Head of VM Retail i vores back office på Kongens Nytorv. Lige nu leder jeg efter en Senior Visual Retail Manager til vores back office VM Retail team.

Teamets ambitioner og hverdag
Som Senior Visual Retail Manager bliver du en del af et mindre ledelsesteam, hvor vi sætter tempo, ansvarstagen og stærkt sammenhold meget højt. Du vil være ansvarlig for vores kommercielle VM standards i alle vores forretninger og dertil også udvikling og vedligeholdelse af guidelines og Visual KPI’er til alle vores Magasin afdelinger i forhold til vare præsentation & housekeeping. Du vil til dagligt være på fælleskontoret her i back office på Kongens Nytorv, men du skal forvente, at du skal besøge vores 7 forretninger mindste 1 gang om måneden for at sikre vores standards og til at sparre med de lokale VM Managers i forretningerne, hvor du fungerer som deres daglig kontaktperson og sparringspartner.

Når du er på fælleskontoret vil dine opgaver bestå af udvikling og vedligeholdelse af alle vores værktøjer til vores VM Managers & teams i vores 7 forretninger. Du vil være ansvarlig for bestilling og produktion af alle vores POS materialer; herunder promotion & prisskiltning, branding & instore posters. Det er vigtigt for at kunne lykkedes med denne del af jobbet, at du kan arbejde med indesign og øvrig grafiske programmer.

Mine forventninger
Som Senior Visual Retail Manager bliver du en del af et ambitiøst team, hvor du får indflydelse på drift og resultater i forhold til vores visuelle strategi i forretningerne. Der vil være mulighed for tæt sparring med mig & resten af teamet. Derudover vil du løbende deltage i dialogen med både Indkøb, Concept, Store design & Marketing teams. Jeg forventer, at du er god til at jonglere med mange opgaver på samme tid, og at du er en stærk kommunikator, som kan formå at levere et konkret budskab og altid med en positiv attitude, som bygger på en respekt for alles arbejds- og ansvarsområder.

Jeg søger en ny medarbejder, der:

  • Elsker at udvikle andre og drive dem til succes i hverdagen, selv om man ikke er deres direkte leder.
  • Har erfaring med ledelse fra detailbranchen.
  • Kan skabe overblik over VM teams hverdag i de lokale forretninger, især de forskellige opgaver de laver, og hvordan man kan forbedre eller udvikler vores ’ways of working’.
  • På sigt skal man strukturere og styre en udviklings- og træningsplan for lokale VM Managers & VM teams.
  • God teamplayer.
  • Har erfaring med implementering og eksekvering af promotions og kampagner.
  • Bakker op om beslutninger ved at gå forrest og er løsningsorienteret.

I Magasin står vi stærkt på vores værdier Positiv Attitude, Stærkt Holdånd og Godt Købmandskab. Du vil som medarbejder have adgang til mange dejlige fordele og rabatter. Som din leder, er jeg altid klar til at sparre og bakke dig op i hverdagen, og samtidig forventer jeg også, at du tager ansvar, og at du altid stræber efter at gøre dit bedste over for vores kunder og dine kolleger. Til gengæld får du en stilling som har masser af muligheder. En stilling, som giver dig mulighed for at være med til at bidrage til vores visual strategi og giver dig ansvar for at sikre en fantastisk shopping oplevelse for vores kunder via stærk VM i vores forretninger.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Aoife Blicher

Head of VM Retail

Vil du søge jobbet?
Vi indkalder løbende til samtaler, og går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer om denne stilling er det rigtige match for dig og Magasin. Hos os kan du blive inviteret til videointerview, samtaler med både HR, leder og ansættende direktør i et forløb på 1-2 måneder. Som en del af processen bruger vi personprofiler, problemløsningstest og faglige cases alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i magiske Magasin.

ANSØG HER

Lignende Jobs

Salgsassistent   Baum und pferdgarten København, Denmark new