Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Baum und Pferdgarten Flagshipstore

Fra succes til konkurs og tilbage igen. Med åbningen af Baum und Pferdgartens nye butik og showroom, markerer Rikke Baumgarten og Helle Hestehave en optimistisk start på det nye årti.
Fra succes til konkurs og tilbage igen. Med åbningen af Baum und Pferdgartens nye butik og showroom, markerer Rikke Baumgarten og Helle Hestehave en optimistisk start på det nye årti.

Fra succes til konkurs og tilbage igen. Med åbningen af Baum und Pferdgartens nye butik og showroom, markerer Rikke Baumgarten og Helle Hestehave en optimistisk start på det nye årti.

[[addon]]Hvilke tanker har I gjort Jer omkring forretningen?
Muligheden for at skabe et fuldendt Baum und Pferdgarten-univers er en drøm, der nu går i opfyldelse. Vi glæder os til bedre at kunne dele de idéer og tanker, der ligger bag vores design og kollektioner med vores kunder. Samtidig giver det også en tættere kontakt til de kunder, der køber vores designs sæson efter sæson.

Hvilket univers kan vi forvente at møde i butikken?
Vi har selv indrettet butikken i samarbejde med arkitektfirmaet Space, så den er meget personlig. Den viser et univers uden regler for sammensætningen af farver eller prints. Indretningen og universet i butikken understreger den kreative proces, det er at klæde sig på. Det er et lidt "gakket" univers med en snert af kaos.

Hvordan hænger butikken sammen med Jeres design?
Helt konkret ligger butikken i direkte forbindelse med vores designkontor og showroom. Vores kunder kan se lige ind til "julemandens værksted" igennem en glassprosset dør i butikken. Det er vigtigt for os, at vores kunder føler sig som en del af produktet.

Hvad har de seneste års omvæltninger betydet for jer?
Konkursen betød selvfølgelig, at vi har været nødt til at stoppe op og genoverveje vores situation. Vi er klar over, at vi skal fokusere på det, vi er bedst til og det er design. Bruuns Bazaar har overtaget tunge opgaver som regnskab og lagerstyring, og faktisk har vi kun oplevet disse ændringerne positivt.
 
Hvor er Baum und Pferdgarten på vej hen rent strategisk?
Vi vil bare rigtig gerne fortælle, at vi er klar. Så klar!!

Hvordan bruger I forretningen til at positionere Jer yderligere?
Det er klart, at vi bliver synligere ved at åbne vores egen butik. Men butikken skal også ses som en inspirationskilde, og et sted hvor vi har mulighed for at vise en bredere sammenhæng i vores kollektioner.

Hvordan forholder I Jer til Bruun Bazaar?
Vi er samarbejdspartnere. Bjørn og Teis Bruun giver os plads til at være dem, vi er. Det er som at have fået en storebror.

Hvornår kan vi forvente at se Jer til Copenhagen Fashion Week igen?
Vi elsker at lave shows, og det vil vi helt sikkert gøre igen.

Billeder: Signe Vilstrup, Baum Und Pherdgarten