Ansøgningsfrist
17/08/2021
Virksomhedsinformation

Navn

Notabene


Om Notabene

Notabene har i snart 25 år haft æren af at kunne levere sko til kvalitetsorienterede og stilbevidste kvinder. Vores årelange faglighed og dedikation til håndværket gør, at Notabene med rette kan erklære sig som et bestandigt kvalitetsstempel på markedet. Selv med mere end to årtiers erfaring indenfor skoproduktion, er vi fortsat i konstant udvikling, men vores ønske er uforandret - vi ønsker at skabe sko i ordentlige materialer med det formål, at de skal kunne holde til flere sæsoner.

Job Information
Udgivet
18. juli 2021
Geografi
København K, Denmark
Jobtype
Kategori
Email
julie@notabene.dk
Kontakt
Julie

Shop ansvarlig

Vi søger en ambitiøs og topmotiveret salgsambassadør til Notabene

Notabene har eksisteret i snart 25 år, og 2021 bliver året hvor vi gennemgår en større re-branding. I den forbindelse åbner vi op med en ny og anderledes tilgang til shopping og skaber et sted, hvor Shop, Notabene Studio og Københavns første skomagerbar forenes i et smukt og kreativt miljø med højt til loftet. Derfor søger vi nu en serviceminded supersælger til at sikre, at butikken og vores kunder bliver plejet bedst muligt.

NOTABENE er i konstant udvikling og i løbet af de kommende måneder søsætter vi flere nye og spændende tiltag; derfor må den rette kandidat være omstillingsparat, fleksibel og have lyst til at være en del af en virksomhed i vækst, hvor dagligdagen kan være uforudsigelig.

Som sælger hos Notabene er du ambassadør for vores brand og din vigtigste opgave bliver, at give vores kunder en unik og ekstraordinær oplevelse hver gang de besøger os. Du skal have en passion for at sælge og yde en service ud over det sædvanlige samt en gennemgående interesse for mode og design. Endvidere forventer vi at du er en teamspiller og har et stort gåpåmod. Du vil gå langt for at skabe en god dialog med vores kunder og derved bygge langvarige relationer. Du er resultatorienteret og du kan performe på et højt niveau.

Du vil blive en del af et dynamisk team, som bærer præg af den positivitet og professionalisme som definerer NOTABENE som brand. Vi er en personalestab på i alt 5 fuldtidsansatte og 3-4 assistancer. Vi har alle forskellige baggrunde, men fælles for os er, at vi elsker sko, salg og mennesker.

PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER

  • Medvirke til at vi når butikkens målsætninger både på salg- og serviceniveau
  • Betjene og møde alle kunder med en personlig, smilende og professionel relation
  • Sikre, at butikken altid er præsentabel. Herunder medvirke til udvikling af butikkens styling; udstillinger, dekorationer m.m.
  • Håndtering af reklamationer og ombytninger i samarbejde med vores skomager-bar
  • Planlægge og eksekvere salgsaktiviteter i samarbejde med butikschefen
  • Varebestilling og lagerstyring i samarbejde med butikschefen
  • Motivering af medarbejdere ved butikschefens fravær
  • Derudover forventes du at medvirke til at øge omsætningen ved indgående kundekendskab og diverse salgsteknikker.

OM DIG

  • Vi forventer, at du skaber god kontakt med alle vores kunder og at du altid er et smilende, imødekommende, professionelt og præsentabelt ansigt for Notabene samt at du prioriterer kundeservice utrolig højt i din hverdag
  • Du vil være ansvarlig for den daglige drift af butikken og din vigtigste opgave vil være at sælge. Derfor er erfaring med salg og service en fordel
  • Du kan arbejde selvstændigt, er ansvarlig, organiseret og proaktiv
  • Du er en problemløser og er klar til at hjælpe, hvor der er behov for det
  • Du kan bevare overblikket i travle perioder og du har øje for detaljerne
  • Og vigtigst af alt; du har en god og positiv energi

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Arbejdstiden ligger indenfor normale butikstider.

Der kan forekomme arbejde på enkelte søndage samt overarbejde i forbindelse med events, status, kampagner mm..

Tiltrædelse:
Omkring d. 23. august 2021

Arbejdssted:
Notabene
København K

Ansøgningsfrist:
Vi afholder samtaler løbende.

Ansøgning:
Send os din ansøgning, CV, eventuelle referencer og et vellignende foto til: julie@notabene.dk

Vi behandler alle henvendelser fortroligt.

Lignende Jobs

Grafiker/fotograf   Woden & Shoe the bear Aarhus C, Denmark new
Fotograf   Neo Noir ApS Ålsgårde, Denmark new
Kundeservicemedarbejder   Jyllinge ure og guld Jyllinge, Denmark new
Brand Manager   Mørch & Rohde København Ø, Denmark new
Shop Manager, bolig   Magasin du Nord København, Denmark new