Ansøgningsfrist
06/12/2018
Virksomhedsinformation

Navn

Lærke Andersen


Om Lærke Andersen

Brandet LÆRKE ANDERSEN lancerede sin første kollektion i 2015 - brandet har kun vokset sig større siden da, både på den danske og internationale modescene. I 2017 vandt LÆRKE ANDERSEN Danmarks største modepris, Magasin Du Nord Fashion Prize. Lærke Andersens koncept og fundament som mærke bygger på en funktions æstetik. Tøj med vægt på tekniske materialer og high tech-detaljer - integreret i klassiske silhuetter med rod i arketypiske beklædningdele indenfor både sportswear og fashion. Materialernes tekniske dna og tøjets æstetiske detaljering giver tøjet såvel som brandet en følelse af uhøjtidelig luksus. Vores mission er at lave designs til kvinder, der klæder sig udover normen - og som ikke er bange for at mikse det feminine med det maskuline.

Job Information
Udgivet
6. november 2018
Geografi
København, Denmark
Jobtype
Kategori
Email
info@laerkeandersen.com

Sales Manager

Efter fremdrift på det danske og europæiske marked, er vi nu klar til at ekspandere yderligere. Vi søger derfor en Sales Manager, som bliver ansvarlig for salg til det danske og internationale marked.

Vi leder efter en udadvendt person med masser af gå-på-mod, og som har lyst til at fremstå som ambassadør for LÆRKE ANDERSEN udadtil. For at opnå succes i denne rolle, skal du have et stort drive og være resultatorienteret i alle dine opgaver.

Du vil være ansvarlig for at nå salgsbudgetter på vores to årlige kollektioner samt collaborations og andre mid-season drops og lignende tiltag. Derudover skal du hele tiden være opsøgende overfor nye potentielle markeder og kunder. Vi forventer, at du konstant har overblikket over alle vores salgsaktiviteter, og har til mål at skabe endnu bedre resultater samt være med til at udvikle vores forretning.

Dine primære ansvarsområder:

  • Repræsentere LÆRKE ANDERSEN på det internationale marked
  • Varetagelse af kollektionssalg til LÆRKE ANDERSEN-kunder i showroom
  • Assistere ved salgsaktiviteter på det danske og internationale marked
  • Ansvarlig for alle Key-accounts
  • Vedligeholde og pleje kunderelationer både nationalt og internationalt
  • Ansvarlig for salgskalender
  • Opdatere salgstal og sikre, vi når budgetterede mål
  • Daglig kontakt med vores udenlandske agenter
  • Udarbejdelse og opfølgning af relevante KPIer
  • Nye tiltag til salgsstrategier
  • Håndtering af ordrer
  • Overblik over lagerstatus
  • Dagligdagens ad-hoc opgaver

Om dig

Vi forestiller os, at du har 3 års relevant erfaring fra en lignende stilling. Det driver dig at skabe gode salgsresultater, og du gør en dyd ud af at være LÆRKE ANDERSENs ansigtet udadtil.

Derudover forventer vi, at du er:

  • Selvstændig og erfaren indenfor branchen
  • Engageret og tager ejerskab over dine ansvarsområder
  • Fleksibel med hensyn til arbejdstider og rejsedage
  • Flydende i dansk og engelsk
  • Vant til at arbejde med Office-pakken
  • Struktureret, ambitiøs og følger dine opgaver til dørs
  • Udadvendt og har lyst til at møde og tale med mange mennesker i løbet af din arbejdsdag

Vi tilbyder en sjov og afvekslende hverdag, hvor vi lægger stor vægt på humor, seriøsitet og grundighed.

Kan du se dig selv i denne stilling, så send os gerne din ansøgning samt CV inden d. 18. november til: info@laerkeandersen.com og skriv Sales Manager i emnefelt.

Tiltrædelse senest 01.01.19 og gerne før. Løn forhandles efter kvalifikationer.
Ansøgningerne behandles løbende og stillingen lukkes, når den rette kandidat er fundet.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
// Team LÆRKE ANDERSEN

Lignende Jobs

E-commerce Key Account Manager   Saint Tropez A/S Hellebæk, Denmark new
Area Sales Manager, Southern European Markets   JACK & JONES PLUS Brande, Denmark
Sales Manager   Résumé A/S København, Denmark
Sales Representative (DK)   Minimum Århus C, Denmark