
Om Notabene Møntergade
I over 25 år har Notabene designet og produceret sko af højeste kvalitet til den modebevidste københavnerkvinde. Virksomheden og brandet har i løbet af 2022 gennemgået en komplet 360 graders re-branding og flyttet konceptbutikken til Møntergade til et nyt spændende domicil og butiksunivers indeholdende shop, studio og skobar. Teamet bag Notabene tæller seks højt engagerede og motiverede medarbejdere i en flad virksomhedsstruktur, hvor alle arbejder i samme kreative miljø og med hinanden på tværs af faglige kompetencer.
Job Information
Sales Assistant
Notabene søger en energisk Sales Assistant fuldtid/deltid til vores konceptbutik i Møntergade.
I over 25 år har Notabene designet og produceret sko af højeste kvalitet til den modebevidste københavnerkvinde. Virksomheden og brandet har i løbet af 2022 gennemgået en komplet 360 graders re-branding og flyttet konceptbutikken til Møntergade, hvor vi nu er klar til at arbejde med og indfri det store potentiale, som ligger i vores nye unikke univers og 25 års goodwill. Til dette søger vi en energisk og motiveret Sales Assistant fuldtid/deltid, der vil elske at arbejde med vores smukke sko i vores flotte konceptbutik i Møntergade.
Du får muligheden for at spille en stor rolle i vores videre vækst, som en meget vigtig spiller i vores team. Brandets fulde potentiale og nye stærke identitet skal frembringes og formidles i konceptbutikken på Møntergade gennem en opsøgende, engageret og unik daglig kundeservice. Vi tilbyder et inspirerende og positivt arbejdsmiljø på en kreativ og ambitiøs arbejdsplads, og vi har brug for en person, som elsker at arbejde i butik med produkter af høj kvalitet, og som tager ejerskab og ansvar for brand og konceptbutik og altid er klar på nye udfordringer og masser af ansvar.
Som Sales Assistant for Notabene vil dine vigtigste arbejdsområder bl.a. være:
- At assistere med den daglige drift af konceptbutikken i Møntergade
- Dagligt personligt salg og kundeservice på højeste niveau.
- Merchandising samt butiks- og vinduesdekorationer.
Af faglige kompetencer har du:
- Butikserfaring, gerne inden for mode- eller livsstilsbranchen.
Som person er du:
Meget serviceorienteret, er en skarp og dygtig sælger og sætter en ære i at arbejde i en eksklusiv butik. Detaljeorienteret med et godt overblik. Du har en effektiv, systematisk og proaktiv tilgang til dit arbejde. Du er initiativrig og selvkørende, og du holder dig ajour omkring de nyeste modetrends. Sidst, men ikke mindst, har du et imødekommende og smilende væsen, som har lyst til at bidrage til den nære, gode og kollegiale stemning.
Det vil være en fordel, hvis du allerede har kendskab til Notabene’s univers.
Arbejdssted: Notabene Møntergade, København K.
Tiltrædelse: 1. juli / 1. august.
Ansøgningsfrist: 10. juni 2023, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler og ansætter så snart vi har fundet den rette kandidat til stillingen.
Kontakt: Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, så send din ansøgning og CV samt eventuelle relevante bilag til Founder & Creative Director, Martin Friis, martin@notabene.dk mærket ”Sales Assistant”.