
Project Manager
Virksomhedsinformation
Jobinformation
Kontaktinformation
Project Manager
Har du erfaring med at udvikle og projektlede kreative kampagner? Og vil du være med til at forstærke Magasins brand og position særligt i den fysiske verden? Så er du måske vores nye kollega!
Hej, jeg er leder for vores Brand & Loyalty team, og jeg søger en ny kollega, der brænder for at udvikle, planlægge og lede kampagner, der har til formål at styrke Magasins position og brand. Vores teams fornemste opgave er netop at stå i spidsen for at binde Magasins brand og marketingaktiviteter sammen – og her særligt i vores fysiske forretninger. Det er vigtigt, at du ikke er bange for at tage ansvar, og at du i det daglige kan gå i front og er en mester i at samarbejde på tværs, både internt med vores specialister og med vores mange samarbejdspartnere.
Vi søger en projektleder der får ansvaret for at koordinere og lede egne brandkampagner. Med udgangspunkt i en solid strategi har du fingeren på pulsen ift. trends og tendenser i branchen. Du bruger din viden til at få mange forskellige interessenter og samarbejdspartnere til at spille sammen. Internt vil du arbejde tæt sammen med bl.a. specialister og indkøb, der skal hjælpe dig med at få dine kampagner til at leve og blive afviklet til perfektion.
Du bliver en del af en dynamisk afdeling med dygtige kollegaer. I jobbet får du en meget bred kontaktflade internt i et tæt samarbejde med stakeholders og kanalejere bl.a. fra afdelingerne marketing, indkøb og e-commerce og salg – ligesom du vil have et tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.
Opgaver og ansvarsområder
Som væsentlig del af jobbet er du ansvarlig for at projektstyre en række af Magasins brandkampagner fra idéudvikling til eksekvering og opfølgning – stærkt bakket op af dine kollegaer i Magasins Online/Marketing afdeling.
- Ansvar for planlægning, gennemførelse og evaluering af brandkampagner
- Udarbejde tidsplaner og budgetter på brandkampagner
- Være medvirkende til at skabe nye kampagneidéer eller eksekvere på dem
- Sikre kampagnerne kommer til live og bliver afviklet i tæt samarbejde med specialisterne i afdelingen
- Sikre et godt og effektivt samarbejde med samarbejdspartnere
Skal du med på holdet?
Magasins historie går langt tilbage, og som stormagasin har det altid været et hus fyldt med gode oplevelser for kunderne. Sammen med en ny kollega, der brænder for fortælle de gode historier, vil vi gerne blive endnu bedre til at skabe ekstraordinære oplevelser og gode minder for de mange loyale medlemmer, der dagligt besøger os.
Vi søger en projektleder med følgende egenskaber:
- Du har erfaring med projektledelse – ideelt set gerne med erfaring fra retailbranchen og inden for projektledelse af kreative samarbejder/partnerskaber
- Du trives med at have dialog med mange forskellige typer mennesker, både på telefon og via mail og ikke mindst fysiske møder. Dialogerne er både med interne kollegaer og eksterne samarbejdspartnere
- Struktur og overblik er begge to vigtige egenskaber i rollen, da vi ofte arbejder med mange bolde i luften
- Du elsker højt tempo og kan samtidig holde styr på mange deltaljer og deadlines
- Du er resultatorienteret og god til at følge op på dine tiltag
- Du er god til at få dine kollegaer til at arbejde i samme retning
- Positiv attitude og stærk holdånd
Mig som leder:
Som leder er jeg nærværende, og jeg lægger vægt på, at du trives. Ambitionsniveauet i teamet er højt, og jeg forventer, at mit team arbejder dedikeret og yder deres allerbedste ud fra deres faglighed. Vi er et samlet team, og jeg tror på, at vi vokser mest, når alle byder ind og tager ansvar.
Ansøg
Du kan søge stillingen her
Jeg ser frem til at læse din ansøgning, så søg gerne hurtigst muligt.
De bedste hilsner,
Kasper Kramer, Head of Brand Loyalty