Ansøgningsfrist
2023-02-06
Virksomhedsinformation

Navn

STUDIO FEDER


Adresse

Trianglen 3, 1 sal. 2100 København Ø Denmark

Om STUDIO FEDER

STUDIO FEDER blev skabt i 2018 af Sascha Feder med en ambition om at opbygge en bæredygtig virksomhed hvor DNA’et, helt naturligt, er æstetisk design. STUDIO FEDER er en spejling af Saschas personlige stil, der er enkel og ren i et blødt og afstemt farveunivers, sammen med det uundværlige øje for kvalitet i design og valg af lækre tekstiler. Sortimentet omfatter tekstiler til hjemmet, som sengetøj, pudebetræk og viskestykker, samt en kollektion af tøj til kvinder. STUDIO FEDER blev GOTS certificeret i 2019, hvilket betyder, at alle bomuldsprodukter er økologiske og produceret med stor social ansvarlighed og mindst mulig belastning for miljøet. Missionen er at gøre det tilgængeligt for flere at vælge bæredygtigt design, og på den måde influere til at købe mere kvalitetsstærke produkter, som kan bruges længe eller ligefrem gives videre. Sideløbende har vi en daglig passion for altid at forbedre os, så vores aftryk på kloden bliver positivt og ikke skadeligt på nogen måde.

Job Information
Udgivet
6. januar 2023
Geografi
København Ø, Denmark
Jobtype
Kategori
Email
sascha@studiofeder.dk
Kontakt
Sascha Feder

Production & Buying Manager

Hvis du har en naturlig interesse for mode og livsstil, brænder for bæredygtighed og har erfaring med tekstil-sourcing og indkøb fra en lignende stilling, er du måske lige den person, vi skal bruge til at stå i spidsen for produktion og indkøb.

Overordnede ansvarsomåder:
Med rapportering til den kreative direktør vil vores nye produktions- og indkøbschef være ansvarlig for sourcing og produktion på tværs af alle produktgrupper og kategorier.

Stillingsdetaljer:

  • Opstart af kollektioner hos leverandører
  • Prisforhandling
  • Ordrelægning
  • Løbende analyse af salgsdata
  • Optimering af produktionsflow
  • Leverandørkontakt og besøg
  • Kvalitetssikring
  • Vedligeholdelse af diverse certificeringer
  • Ansvarlig for logistik, herunder hjemtagelse og lager

Kvalifikationer:
Personen vi søger, skal have mindst 3 års erfaring med sourcing og produktion inden for livsstils- og modesegmenterne og – fra tidligere ansættelser – have et stærkt leverandørnetværk og være fortrolig med prisforhandling og opfølgning på ledelsesniveau. Du skal kunne bevise, at du kan opbygge en bæredygtig organisation og samtidig vise resultater og fokusere på udvikling og kvalitetskontrol af nye produktgrupper.

Vi prioriterer kandidater med følgende nøglekompetencer:

  • Har kvalitets- og designforståelse.
  • Har stærke analytiske evner.
  • Har en struktureret tilgang til arbejdet.

Du har flair for, hvordan sæsoner og årscyklusser i modebranchen er bygget op, og du er vant til at planlægge din egen og andres tid på kort såvel som lang sigt.

Betingelserne for succes er en struktureret og nysgerrig tilgang til virksomhedens indkøbsstrategi samt en sikret forsyningskæde gearet til virksomhedens vækstambitioner.

Med en nøglerolle i etableringen af en ny organisation er det vigtigt, at du føler dig tryg ved mange forskellige opgaver lige fra prognoser, ordreafgivelse og varemodtagelse til leverandørbesøg og nogle dage skal du give en hånd med til dine kollegaer. Et initiativrigt mindset og en god "hands-on" mentalitet vil blive værdsat. Du får rig mulighed for at sætte præg på din egen rolle i en nyoprettet stilling som Production & Buying Manager.

Arbejdssted: Trianglen, København Ø

Ansøgningsfrist: Da vi løbende interviewer kandidater, beder vi dig indsende din ansøgning hurtigst muligt.

Ansøgninger inkl. CV sendes til Creative Director Sascha Feder: sascha@studiofeder.dk

Lignende Jobs

Digital Marketing Manager   WOOD WOOD København K, Denmark new
Footwear Designer   WODEN Aarhus, Denmark new
Product Developer (knitwear)   By Malene Birger København K, Denmark new