Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder, Navne

mbyM og Global Funk henter ny Global PR Manager

Frederikke Thiberg skal fremover varetage PR-aktiviteterne hos de to Message-brands – og herunder styrke fortællingen om deres igangværende bæredygtige omstilling.
Frederikke Thiberg skal fremover varetage PR-aktiviteterne hos de to Message-brands – og herunder styrke fortællingen om deres igangværende bæredygtige omstilling.

“Jeg ser frem til at løfte det visuelle udtryk og kommunikation, styrke netværk og community samt formidle de to brands’ budskaber med de forskellige kollektioner gennem kampagner og events.”

Sådan skriver Frederikke Thiberg om sin nye ansættelse hos mbyM og Global Funk, hvor hun netop er tiltrådt som Global PR-manager.

Frederikke Thiberg har tidligere arbejdet med influencere, aktiveringer, events og showrooms hos 9Communication (forhenværende 9PR), ligesom at hun har arbejdet for Lulu Henckel hos YouHeShe og som personlig assistent for Emili Sindlev.

Hos mbyM og Global Funk får hun – foruden PR og SoMe – ansvar for at styrke de to brands’ DNA udadtil. Et DNA, der blandt andet indebærer fortællingen om en igangværende bæredygtig udvikling i virksomheden. Det betyder både, at brandsenes kollektioner nu er blevet skåret ned, samt at 40 procent af den nuværende SS21-kollektionen består af styles, som er lavet mere bæredygtige. Derudover samarbejder de med plug-and-play læringsprogrammet Sustainawear for at udvikle og forbedre virksomhedens CSR-strategi, ligesom at der forsat arbejdes med det såkaldte ’GoGreen’ basic-program, som er styles lavet på plantebaserede og Lenzing-certificerede fibre, der er biologisk nedbrydelige.

Frederikke Thiberg tiltrådte officielt stillingen den 7. august 2020.