Ansøgningsfrist
2020-03-14
Virksomhedsinformation

Navn

BROSTE COPENHAGEN A/S


Adresse

Sydholmen 9 - 17

Postnr.

2650


Om BROSTE COPENHAGEN A/S

Broste Copenhagen er mere end bare indretning. Det er en livsstil, som vi er ivrige efter at dele med verden omkring os. Derfor skaber vi vores produkter for at nå ud til en bred vifte af kunder, ikke kun de få. Broste Copenhagen er en af Skandinaviens førende interiørvirksomheder, som har haft hjemsted i København siden 1955. Vi har en lang tradition for at rejse verden rundt for at finde inspiration og materialer, som vi skandinavere altid har gjort. Forarbejdning er mild, så materialets originale følelse og karakter forbliver intakte - med fokus på høj kvalitet og vores velkendte nordiske signatur i det endelige design. Med to kollektioner hvert år dækker Broste Copenhagen et bredt udvalg - fra lys og lanterner til bordservice, boligtekstiler og dekorative genstande. Vores dynamiske og kreative team arbejder konstant på at udvikle sortimentet med respekt for den fine balance mellem den nordiske tradition og nutidens trends. Det er inden for denne ramme at vores indretningsdesigns finder en blanding af moderne kant og klassisk vitalitet.

Job Information
Udgivet
14. februar 2020
Geografi
Hvidovre, Denmark
Jobtype
Kategori
Email
gwn@brostecph.com
Kontakt
Gry Winther Nørholm

PR & Marketing praktikant

Har du en passion for interiørprodukter, indretning og er du fortrolig med web og digitale medier?

Broste Copenhagen søger primo marts/april 2020 en praktikant til vores PR og Marketing afdeling. Som praktikant vil du supportere på tværs af PR, online og marketing og du vil referere til vores PR & marketing manager.

Dine opgaver vil bl.a. blive:

  • Assistere ved forskellige opgaver inden for digital kommunikation, PR. & marketing.
  • Proaktiv kontakt til bolig & interiørredaktører/stylister og bloggere både i Danmark og i udlandet.
  • Små grafiske opgaver.
  • Udarbejdelse af pressemeddelelser/nyhedsbreve (tekstforfatning).
  • Ansvar for udlån og retur til/fra pressen.
  • Supportere med vedligeholdelse af online aktiviteter og databaser.
  • Praktiske opgaver i forbindelse med salgsmøder, fotoskydninger mm.
  • Koordinering samt kommunikation med eksterne partnere og leverandører.
  • Håndtering og rapportering af presseklip.
  • Diverse ad hoc-opgaver.

Du er i gang med en videregående uddannelse inden for kommunikation eller marketing. Du skal kunne begå dig flydende på engelsk skriftligt, arbejde selvstændigt og være god til at skabe overblik over dine arbejdsopgaver. Det er desuden en fordel, at du er kreativ og kan tænke ud af boksen. En stor del af vores aktiviteter foregår online, derfor er det vigtigt, at du har interesse og forståelse for sociale medier og generelt digitale platforme. Vi forventer, at du har en skarp pen og er superbruger af Adobe Creative Suite og Officepakken. Og selvfølgelig har du en interesse for møbler og indretning samt kendskab til den danske interiørbranche. Du skal være indstillet på, at arbejdsopgaverne både indeholder praktiske opgaver såvel som opgaver af mere administrativ art.

Til gengæld tilbyder vi muligheden for at få indsigt i en interiørvirksomhed i rivende udvikling.

En spændende hverdag med mulighed for udvikling i et kreativt og afslappet miljø med søde kollegaer. Det er vigtigt for os, at du får nogle håndgribelige og relevante erfaringer ud af praktikopholdet, derfor indgår du selvfølgelig som en ligeværdig del af teamet, og du vil få mulighed for at tage selvstændigt ansvar.

Praktikperioden løber 3-6 måneder og er ulønnet. Arbejdssted er Broste Copenhagens hovedkontor på Sydholmen 9-17, i Hvidovre.

Hvis du har spørgsmål til praktikforløbet er du velkommen til at kontakte Brand & Marketing Manager, Gry Winther Nørholm – gwn@brostecph.com.

Lignende Jobs

International Sales Intern   Baum und pferdgarten Frederiksberg C, Denmark new
Student Assistant in Marketing   HUGO BOSS Nordic ApS Copenhagen, Denmark new
Student Assistant in PR & Communications   HUGO BOSS Nordic ApS Copenhagen, Denmark new
Grafiker til Brand Marketing   Ball Group Billund, Denmark new