Ansøgningsfrist
22/03/2019
Virksomhedsinformation

Navn

PR Connect


Adresse

Frederiksberggade 1a, 3. sal

Postnr.

1459


Om PR Connect

PR Connect er et af Danmarks ældste PR bureauer inden for mode og livsstil og har eksisteret siden 1989. Hos PR Connect hjælper vi vores kunder med at udvikle og styrke deres brand igennem stærke PR indsatser.

Job Information
Udgivet
15. marts 2019
Geografi
København K, Denmark
Jobtype
Kategori
Email
ims@prconnect.dk
Kontakt
Inger Marie Siefert
Tlf nr.
40540086

PR konsulent

PR konsulent til PR bureauet PR Connect.

Kribler det i fingrene for at få lov til at fortælle virksomheders gode historier og skabe en stærk tilstedeværelse i medierne? Brænder du for mode og livsstil og har du allerede erfaring fra et bureau? Så er det måske dig, vi leder efter.

Hos PR Connect hjælper vi vores kunder med at udvikle og styrke deres brand igennem stærke PR indsatser. PR Connect er et af Danmarks ældste PR bureauer inden for mode og livsstil og har eksisteret siden 1989. Vi søger nu en PR konsulent til at joine vores team hurtigst muligt.

Jobbeskrivelse
Som PR konsulent hos PR Connect vil du blive en del af et lille PR team, som du vil arbejde tæt sammen med for at skabe målrettede PR løsninger. Vi dækker hele spektret - fra strategi til eksekvering, og dine arbejdsopgaver som PR konsulent vil derfor være mange og varierende. Du vil bl.a. være ansvarlig for PR strategier/planer, pressemeddelelser, nyhedsbreve, pitche ideer/tiltag, new bizz, pressekontakt, kundekontakt, rapportering af resultater, website, visuel kommunikation, influentkontakt mm.

Din profil
Du skal kunne have mange bolde i luften og kunne bevare overblikket i hektiske situationer. Du er proaktiv og kan lede projekter fra a til b. Du har en kreativ tilgang til tingene, er selvstændig og du formår at arbejde med flere forskellige kunder og opgaver samtidigt. Du er struktureret, strategisk, detaljeorienteret og er god til at se nye muligheder. Som person er du smilende, udadvendt, easy-going og har let ved at opbygge gode relationer. Du er fleksibel i forhold til arbejdstider under modeuger, pressedage mm., samt er klar på rejsedage. Herudover interesserer du dig for mode, livsstil og har gerne en interesse inden for et tredje brancheområde.

Dine kompetencer

  • Du er uddannet inden for kommunikation, marketing eller lignende.
  • Relevant erfaring fra PR- eller mediebranchen.
  • Gerne erfaring fra et bureau, men det er ikke et krav.
  • Stærke kommunikationsevner, både skriftligt og visuelt.
  • Gerne et etableret netværk inden for pressen.
  • Du er stærk i PowerPoint og PhotoShop.
  • Gerne erfaring med e-mail marketing platforme og CMS systemer, men ikke et krav.
  • Skriver og taler et sikkert dansk og engelsk.

Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende job, hvor du vil komme til at arbejde med en bred palette af PR opgaver sammen med engagerende kollegaer. Et job med mange muligheder, hvor der er stor frihed til selv at forme arbejdsopgaverne. Vi har et hyggeligt miljø og en uformel omgangstone, hvor kreativitet vægtes højt.

Hvis det lyder interessant og du kan identificere dig med ovenstående, så send os din ansøgning og CV til ims@prconnect.dk hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler.

Stillingen er fuldtid og med opstart hurtigst muligt. Din daglige gang er på PR Connects kontor i København K.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Inger Marie Siefert på tlf.: 40 54 00 86.