Ansøgningsfrist
2023-04-16
Virksomhedsinformation

Navn

SOFIE SCHNOOR A/S


Adresse

Grusbakken 11, 2820 Gentofte

Om SOFIE SCHNOOR A/S

Vi er en virksomhed i rivende udvikling og vækst. Vi designer og forhandler vores to brands SOFIE SCHNOOR & PETIT BY SOFIE SCHNOOR i forretninger over hele Europa. Vi har 30 shop in shops i stormagasiner i Skandinavien samt 3 egne conceptstores i Danmark. Vi er en kreativ virksomhed med en uformel tone og positiv energi. Vores dygtige team holder til i Gentofte, og vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen!

Job Information
Udgivet
16. marts 2023
Geografi
Gentofte, Denmark
Jobtype
Kategori
Email
mk@unikrecruitment.dk
Kontakt
Michael Kjærgaard
Tlf nr.
+45 22224000

Logistik koordinator

Logistik koordinator til SOFIE SCHNOORS vækstrejse.

SOFIE SCHNOOR er en ung og meget dynamisk fashionvirksomhed i rivende udvikling og vækst. Vi er en kreativ virksomhed, med en uformel tone og med masser af gå på mod og god stemning. Vores unikke design, der er inspireret af vores skandinaviske rødder, og samarbejde med dygtige retailere har været bærende elementer i virksomhedens udvikling og succes.

Vi designer og forhandler vores to brands SOFIE SCHNOOR og PETIT BY SOFIE SCHNOOR i over 600 forretninger over hele Europa. Vi har 28 shop in shops i stormagasiner i Skandinavien og 3 egne concept-stores i Danmark.

Vi søger nu en Logistik koordinator med reference til virksomhedens CEO. Der er tale om en central og meget attraktiv stilling, hvor du bliver en vigtig person på SOFIE SCHNOORS markante vækstrejse.

Som logistik koordinator bliver du sammen med vores indkøbsafdeling ansvarlig for udvikling og optimering af virksomhedens vareforsyning, transportløsninger og overordnede logistik. Dette gælder lige fra indkøbsordrerne er placeret, til de når vores B2B kunder samt slutforbrugerne. Den rette person får et kick af, at alt er strømlinet og korrekt, så vores distribution kører optimalt. Vi søger en person, der værdsætter at hjælpe dine kollegaer med information om leveringstider og varebeholdninger.

Du vil få et spændende job med fart over feltet, hvor dine beslutninger og kommunikation har betydning for mange af dine kolleger i organisationen.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Forståelse for og erfaring med styring af vareforsendelser fra virksomhedens eksterne lagerpartner i Kolding.
  • Booking, monitorering og opfølgning på forsendelser fra Østen og Europa.
  • Sikre høj leveringsperformance til vores lager i Kolding.
  • Sikre en optimeret leveringsstruktur på tværs af alle leverandører og modtagerlande.
  • Har erfaring med importforsendelser og told i den forbindelse.
  • Forhandling af priser med diverse transportleverandører.
  • Erfaring med opfølgning på vareleverancer samt toldlager og fortoldninger ved eksport.
  • Stærk fokus på overholdelse af deadlines ifm. leverancer.

Faglig profil:

  • Minimum 2-3 års erfaring fra en speditions- eller handelsvirksomhed hvor du har arbejdet med transport, logistik eller supply chain.
  • Struktureret og systematisk i din tilgang til daglige opgaver og projekter – du sætter en ære i at levere til tiden.
  • Erfaring med fortoldning af 3. lands varer.
  • Du taler og skriver dansk og engelsk på professionelt niveau.
  • Du har gode IT-kompetencer i Navision og MS Office-pakken.

Personlig profil:

  • Du er en positiv og udadvendt person med stærke relationelle kompetencer.
  • Du er struktureret, grundig og selvstændig.
  • Du er en dygtig kommunikator på alle niveauer, internt såvel som eksternt.
  • Du trives i et varierende og uformelt arbejdsmiljø - i perioder med højt tempo og korte deadlines.
  • Du er iderig og en loyal sparringspartner for dine kolleger og virksomhedens ledelse.

Vi tilbyder:
Hos SOFIE SCHNOOR vil du blive en del af et hus med passionerede og dygtige kollegaer, som arbejder ud fra vores hovedkontor i Gentofte. Du vil få ansvar og stor indflydelse på dit arbejdsområde og indgå i tæt samarbejde med både Marketing og Salgsafdelingen. Løn- og ansættelsesvilkår er på konkurrencedygtigt niveau.

Ansøgning:
UnikRecruitment bistår SOFIE SCHNOOR ved denne rekrutteringsopgave, der ikke vil blive bekendt med den enkelte kandidats identitet uden forudgående aftale. For yderligere informationer om stillingen er du velkommen til at kontakte Michael Kjærgaard, UnikRecruitment på 2222 4000. Ansøgningsfrist er hurtigst muligt.

 

ANSØG HER

 

Lignende Jobs

Økonomi-koordinator-trainee   MUNTHE København K, Denmark new
PR & Brand Partnership Specialist   LIÉ STUDIO København, Denmark
Digital Marketing & E-Commerce Koordinator   Committee XXIV København, Denmark