Ansøgningsfrist
2022-12-04
Virksomhedsinformation

Navn

MarMar Copenhagen


Adresse

Tirsbækvej 5

Postnr.

2720


Om MarMar Copenhagen

Hos MarMar Copenhagen er vi drevet af passion for design, kvalitet og ikke mindst ansvarlig produktion. Vi laver børnetøj og blødt interiør, som sælges over hele verden - Det har vi gjort siden 2008. På hovedkontoret i Vanløse er vi 26 medarbejdere, og vi går op i, sammen, at skabe et inspirerende, kreativt og uhøjtideligt miljø.

Job Information
Udgivet
18. november 2022
Geografi
Vanløse, Denmark
Jobtype
Email
job@marmar.dk
Kontakt
Carina H Christensen
Tlf nr.
30294714

Kundeservice til E-Commerce

Hos MarMar e-commerce søger vi en kundeservice specialist extraordinaire. Så brænder du for at kunne give alle kunder den optimale oplevelse og service, før, under og efter køb i vores webshop, er det måske lige netop dig, vi søger.

Ansvar og udviklingsmuligheder:
Vores e-commerce er i stor udvikling, og du vil få god mulighed for at løse mange forskelligartede opgaver for at sikre professionel service og vækst. Dit hovedansvar vil være at yde den allerbedste kundeservice i webshoppen.

Mere specifikt vil dine ansvarsområder inkludere:
Kundeservice: Ansvar for kundeservice på webshoppen, herunder besvarelse af kundehenvendelser, ordrebehandling, returvarer/reklamationer, bogføring af salgsfakturaer og kreditnotaer m.m.

Packshots: Del af et 3-kløver, hvor du er ansvarlig for den praktiske og koordinerende del, dvs. koordinere, planlægge og tage billeder. Vores PR-afdeling er ansvarlig for look

Datamaster: I samarbejde med B2B kundeservice ansvarlig for udarbejdelse af Datamaster for hver kollektion.

Årskalender: Ansvarlig for udarbejdelse af årskalender for egne opgaver

Opfølgning: Månedlig opfølgning med E-commerce Manager omkring feedback fra kunder, og hvordan vi eventuelt kan optimere

Udvikling: Holde dig opdateret om udviklingen indenfor området; - funktionalitet samt visuelt

Ad hoc: Diverse ad hoc-opgaver

Hvem er du?
Måske har du siddet i en lignende stilling de seneste 2-3 år, gerne i tøjbranchen, men vigtigst ved du, hvad det vil sige at yde ypperlig service overfor B2C kunder. Du interesserer dig for, hvad det vil sige at videreformidle et brand digitalt, og synes det er spændende at være med til at udvikle og optimere en webshop.

Du er serviceminded, detaljeorienteret og ansvarsbevidst. Både kunder og kolleger synes, det er skønt at tale og arbejde sammen med dig, for du er positiv og gør dig altid umage for at finde den bedste løsning. Du kan holde hovedet koldt, også i de travle perioder.

Du arbejder selvstændigt, struktureret og åbent med højt informationsniveau, og du elsker når I, i fællesskab i afdelingen, kan finde en endnu bedre løsning. Som person har du stærke sociale kompetencer, godt overblik og er velformuleret på dansk og engelsk i både skrift og tale. Du er generelt systemstærk og ikke bange for at dykke ned i systemer, eks. at søge og afprøve nye apps. Desuden har du gerne erfaring med Navision Trimit eller andet ERP-system.

Vil du være en del af MarMar-familien?
Send os din ansøgning og CV i samme dokument til: job@marmar.dk, navngivet ’Kundeservice e-commerce’ i emnefeltet senest søndag d. 4. december. Tiltrædelse snarest og senest 1. februar 2023.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Stillingen er fuldtid. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Carina H. Christensen på følgende mail carina@marmar.dk eller på telefon: 30294714.

Lignende Jobs

E-Commerce & Marketing Manager   Studio Oliver Gustav København, Denmark
SOME & Influencer Manager   Skall Studio København, Denmark