Ansøgningsfrist
04/11/2019
Virksomhedsinformation

Navn

Kopenhagen Fur


Adresse

Fredericiagade 21

Postnr.

1310


Om Kopenhagen Fur

Kopenhagen Fur Studios formål er at bygge bro mellem pels- og modebranchen. Ved at gå forrest i udviklingen af pelsmode ønsker Kopenhagen Fur Studio at medvirke til at skabe dynamik og vækst inden for modeindustrien og kreative erhverv. Vi ønsker at være et succesfuldt eksempel på, hvordan kreative kompetencer kan forenes med et kommercielt mind-set. Det er Kopenhagen Fur Studios vision at vokse og udvikle sig til at blive det mest toneangivende kompetencecenter globalt inden for udvikling, kreativitet og kommercialisering af pels og mode. Kopenhagen Fur Studio består af tre forretningsdivisioner: Brandsamarbejder, en kreativ workshop og showroom, som alt sammen kan findes på Fredericiagade 21, 1310 København K.

Job Information
Udgivet
4. oktober 2019
Geografi
København K, Denmark
Jobtype
Kategori
Kontakt
Camilla Jakobsen
Tlf nr.
22680989

Kommunikationspraktikant

Kopenhagen Fur søger en praktikant til Kopenhagen Fur Studio i indre København, hvor du primært vil komme til at arbejde med kommunikation og sociale medier.

Du vil blive en del af et lille team på fem personer, som står for virksomhedens kommercielle kommunikations- og marketingaktiviteter på tværs af Kopenhagen Fur og Oh! by Kopenhagen Fur – du vil dog hovedsageligt arbejde med opgaver i Kopenhagen Fur-regi.

I samarbejde med resten af teamet vil du komme til at arbejde strategisk med Kopenhagen Furs digitale platforme herunder sociale medier og website. Det er vigtigt, at du har interesse og flair for tekstforfatning og grafisk design, og at du som person er idérig, kreativ og kan arbejde selvstændigt med deadlines. Som praktikant hos Kopenhagen Fur vil du bistå med nedenstående opgaver:

Dine arbejdsopgaver

  • Planlægge, udarbejde og publicere content på website og social media platforme
  • Artikelskrivning til web
  • Grafisk design og billedredigering
  • Analysere tal og insights fra sociale medier og udarbejde digital afrapportering
  • Monitorere og afrapportere på presseklip
  • Intern kommunikation med fokus på vidensdeling af projekter
  • Tage imod og stå for udlån til stylister, influencere og øvrige interessenter i vores showroom

Om dig

  • Du er i gang med en uddannelse inden for kommunikation eller marketing evt. med et digitalt fokus
  • Du har interesse for sociale medier
  • Du er god til at kommunikere både på dansk og engelsk
  • Du har kendskab til Adobe-pakken og er brugervant i Photoshop og/eller InDesign
  • Du er udadvendt og arbejder selvstændigt
  • Du trives med mange bolde i luften i et til tider hektisk arbejdsmiljø
  • Du har et kreativt mindset og interesse for design

Praktikforløbet
Vi søger én praktikant, der kan starte i januar og én praktikant, der kan starte i foråret. Arbejdstiden vil være 37 timer om ugen primært i tidsrummet 8.30-16.30, som dog kan variere. Stillingen er ulønnet og praktikken skal være et led i din uddannelse. Vi stiller computer til rådighed og tilbyder gratis frokostordning.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Camilla Jakobsen på tlf. nr. 22680989.

Hvis du er interesseret, så send os din ansøgning og CV via søg-linket nedenfor. Kun ansøgninger sendt herigennem vil blive behandlet. Vi glæder os til at høre fra dig!

ANSØG HER