Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Alle nyheder, Indland, TILBAGEBLIK

Tak for i år: De 10 mest populære job-rokader i 2018

2018 er ved at være slut, og vanen tro har året været fyldt med en masse spændende fra- og tiltrædelser i branchen. Vi har samlet de ti, der har fået flest klik af jer i det forgange år.
2018 er ved at være slut, og vanen tro har året været fyldt med en masse spændende fra- og tiltrædelser i branchen. Vi har samlet de ti, der har fået flest klik af jer i det forgange år.

1. Julie Fagerholt stopper i Heartmade

Den danske designer, Julie Fagerholt, der i 20 år har stået bag brandet Julie Fagerholt Heartmade, valgte tilbage i marts at opsige sin stilling i eget brand.

2. Ganni udpeger ny international CEO

Nicolaj Reffstrup, der siden 2009 har siddet i spidsen for Ganni, gav i oktober styringen videre til Italienske Andrea Baldo, for at varetage andre udviklingsopgaver i den nu internationale virksomhed.

3. Nicholas Nybro ny chefdesigner hos Ivan Grundahl

Han er kendt for sine ekstravagante designs og provokative stil, som han det sidste årti har foldet ud i det ene kreative projekt efter det andet. Men i sommers slog Nicholas Nybro sig ned hos en af de helt tunge drenge i dansk mode – Ivan Grundahl.

4. Ny direktør for Copenhagen Fashion Week er fundet

Copenhagen Fashion Weeks bestyrelse kunne i starten af september præsentere Cecilie Thorsmark som ny CEO for modeugen.

5. Nyt internationalt team hos Stine Goya

To nyansættelser hos Stine Goya i slutningen af marts følger brandets internationale vækst.

6. Dansk designer i front for kinesisk pelsvirksomhed

Efter fire år hos Rosendahl Design Group vendte David Andersen  i oktober tilbage til modebranchen – denne gang med den ene fod i Danmark og den anden i Kina hos pelsvirksomheden KC Fur.

7. Roy Krejberg forlader Ivan Grundahl

Den danske designer fratrådte i starten af året sin stilling hos Ivan Grundahl efter kun halvandet år som kreativ direktør.

8. Won Hundred udpeger ny CEO

Det danske brand har været meget igennem, men stadfæstede i juni sit nye og forstærkede jeg med ansættelsen af den brancheerfarne Nikolaj Munkholm Lassen som ny administrerende direktør.

9. Arkk Copenhagen opruster teamet med Virgil Nicholas

Den erfarne modemand kunne i november afsløre, at han er blevet ansat som brand communications director hos det danske sneakerbrand med de store ambitioner.

10. Carmakoma-stifter forlader sit livsværk

Kun ét år efter ONLY opkøbte det populære plus size-brand valgte stifteren Heidie Lykke i starten af december at forlade sit eget mærke.