Ansøgningsfrist
2021-02-20
Virksomhedsinformation

Navn

ONLY


Om ONLY

ONLY was first launched in 1995 and is now the biggest female brand within the Bestseller group. Today, ONLY is sold in stores all over Europe, the Middle East, Canada, Australia and South Africa, both retail and wholesale shops. ONLY is an international high fashion brand with a growing global presence and a sound, responsive business operation. Our products, focused on denim and a variety of effortlessly cool styles with an energetic edge, are sold at highly competitive prices in sophisticated, atmospheric retail environments. For more information, please go to www.only.com or www.about.bestseller.com.

Job Information
Udgivet
22. januar 2021
Geografi
Brande, Denmark
Jobtype
Kategori
Kontakt
Finn Poulsen
Tlf nr.
+45 25513822

International Sales Manager

Har du en stærk salgsprofil, er du drevet af at skabe resultater, og motiveres du af at lede og udvikle et team af ambitiøse sælgere? Er ansvar samt personlig og faglig udvikling vigtige parametre i dit næste job?

ONLY søger en energisk og resultatorienteret International Sales Manager, der brænder for salg, og som kan stå i spidsen for at drive og udvikle engros-salget af ONLY varer på vores sydeuropæiske markeder. For den rette kandidat er dette en enestående mulighed for at tage næste skridt i karrieren og blive en del af et dynamisk og ambitiøst brand, der allerede har markeret sig som en stærk modemæssig og konkurrencedygtig aktør i Europa.

Et ambitiøst team
ONLY har været på en forrygende rejse igennem de seneste år. Vi har tredoblet omsætningen, og vores forretningsplan har vist sig at være rigtig. Vi har haft vores primære fokus på to ting – vores produkter og vores medarbejdere. Som en del af organisationen i ONLY kan du i høj grad få det ansvar, du ønsker, de opgaver du brænder for, og ikke mindst være en del af et fantastisk team. Hos ONLY ved vi, at vores medarbejdere gør en stor forskel!

Er du klar til at blive en del af ONLYs øverste ledelse?
Som International Sales Manager for ONLY Division South får du direkte reference til ONLY’s Brand Director, og dit overordnede ansvar bliver at sætte den fremtidige retning og derved udnytte det fortsatte vækstpotentiale for denne division, som omfatter landene Frankrig, Spanien, Grækenland og Tyrkiet. Du får med andre ord det øverste salgsansvar for disse fire markeder, og du bliver således ansvarlig for, at de opstillede salgsmål indfries ved hjælp af konkrete salgsindsatser samt motivering og coaching af dine salgsteams ude i landene. Det er derfor afgørende, at du er en stærk lederprofil, der går forrest, og helt konkret sikrer tiltag, der indfrier målene for det enkelte land samt den enkelte sælger. Som en del af ledelsesteamet i vores salgsorganisation vil du ligeledes være med til at fastlægge de overordnede strategier for salgsafdelingen, ligesom du har det overordnede ansvar for trivsel og performance på de enkelte salgsteams.

Du får ansvaret for

  • Dit overordnede ansvar bliver at sikre den forventede vækst på alle markeder i din division
  • Udarbejde salgsstrategier og eksekvere disse i samarbejde med dit team af sælgere på markederne
  • Budgetansvar og resultatansvar for markederne i din division
  • Daglig ledelse af salgsteams, herunder fastsættelse af individuelle KPIer, feedback på performance og løbende sparring og evaluering på opgaver, målsætninger etc.
  • Udvikle produktstrategien og sikre at vores BtB-kunder altid får tilbudt de rette varer
  • Opbygge stærke relationer til vigtige stakeholders som landechefer og Key Accounts
  • Sikre medarbejder- og lederudvikling gennem nærhed, åbenhed og egen performance

Motiverende og resultatskabende leder
Du er en stærk leder med 5+ års erfaring med personaleledelse, herunder mindst to års erfaring med at lede ledere, og du har haft fuldt P&L ansvar for en individuel forretningsenhed eller virksomhed. Du har flere års erfaring med salg fra en international stilling, og du har vist, at du kan begå dig i en stor international koncern, hvor du med succes har skabt fremragende salgsresultater. Du formår at omsætte strategiske målsætninger til konkrete handlinger, og godt købmandsskab er udgangspunktet for alle dine beslutninger. Vi forventer, at du går forrest og evner at motivere og inddrage dit salgsteam, så de kender forventningerne, og alle arbejder i samme retning for at opnå de bedst mulige resultater på både top- og bundlinje.

Det er afgørende for din succes, at du er udadvendt og evner at skabe de helt rigtige relationer og indgangsvinkler til nye BtB-kunder samt udvikler disse til længerevarende og velfungerende samarbejder. Du trives i en rolle, hvor du arbejder målrettet og har mulighed for at sætte dit præg på dine resultater. Din vindermentalitet og din lyst til at gå forrest er tydelig i din daglige adfærd, og du trives i et forretningsmiljø, hvor konkurrence er et dagligt omdrejningspunkt.

Vi forventer, at du har:

  • Solid salgserfaring fra modebranchen, gerne fra en lignende stilling
  • Dokumenterbare salgsresultater
  • Budgetansvar og opfølgning på nøgletal som fast del af tidligere ansvarsområder
  • Stor erfaring med at lede et større team / motivere medarbejdere
  • Erfaring med ansvar for Key Accounts
  • Flydende engelsk i skrift og tale er afgørende
  • Udpræget konkurrenceminded og et stort drive

Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Finn Poulsen på +45 25513822. Ellers send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest 20. februar 2021. Vi afholder løbende samtaler med relevante kandidater.

Arbejdssted:
Brande. Stillingen indebærer rejseaktivitet.

ANSØG HER

Lignende Jobs