Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Custommade modeller iført kjoler og sandaler
Alle nyheder, Navne, NAVNENYT

Custommade udpeger ny Head of International PR & Marketing

Fra 1. april får Frederikke Hell ansvar for brandets PR og Marketing i Skandinavien, Europa og USA. 
Fra 1. april får Frederikke Hell ansvar for brandets PR og Marketing i Skandinavien, Europa og USA. 

28-årige Frederikke Hell tiltræder i næste måned som ny Head of International PR & Marketing hos Custommade. Med sig har hun flere års erfaring indenfor PR og talentbureau, senest fra Social Works, hvor hun siden sidste år har været ansat som Agent. Derudover tæller CV’et også PR Manager hos Sand Copenhagen.

Frederikke Hell er dog ikke et nyt ansigt hos Custommade, da hun fra 2017-19 var i huset blandt andet som Social Media Manager.

“Jeg glæder mig ekstremt meget til at dykke ned i et brand som Custommade. Se dets DNA, hvor det er stærkest, men også svagest. Jeg ved, at skoene har vist en kæmpe power performance og skabt en enorm efterspørgsel – her vil det være oplagt at fokusere på henholdsvis tøj og sko hver for sig,” siger hun selv om sin nye rolle til Fashion Forum.

Frederikke Hell starter den 1. april 2023 hos Custommade, der i februar sagde farvel til sin Global Head of PR og Fashion Director, Therese Hellström, som nu har startet eget salgsagentur, La Mode Agency.

Frederikke Hell CEO hos Custommade