Ansøgningsfrist
2022-09-20
Virksomhedsinformation

Navn

Coster Copenhagen A/S


Adresse

Dageløkkevej 40

Postnr.

3050


Om Coster Copenhagen A/S

Coster Copenhagen er en familieejet virksomhed, der blev grundlagt i 2012 af Pia Coster. Med mere end 20 års erfaring fra modebranchen, havde Pia en vision om at skabe et tøjbrand til alle kvinder. Ikke længe efter Pia startede Coster Copenhagen, kom hendes mand, Chris, til som direktør. Pia er brandets kreative drivkraft, hvor hendes mission er at skabe kollektioner med rene, nordiske linjer, en alsidig farvepalet og unikke prints, uden at gå på kompromis med den unikke Coster Copenhagen følelse. Mens Pia er den kreative drivkraft i firmaet, er hendes mand, Chris Coster, rygraden for firmaets succes og daglige udførelse.

Job Information
Udgivet
1. september 2022
Geografi
Humlebæk, Denmark
Jobtype
Kategori
Email
production@costercopenhagen.com
Kontakt
Lene Sparholt
Tlf nr.
50 84 98 51

Indkøber

Ønsker du at være en del af en international modevirksomhed, og vil du arbejde i et ambitiøst, tæt sammentømret team? Er du struktureret og vedholdende overfor dine leverandører? Motiveres du af vækst og løsninger? Så er du måske vores nye kollega

Du vil blive en del af en dynamisk afdeling med en uformel omgangstone i en spændende virksomhed i vækst. Dine opgaver vil variere en del og du vil få en spændende hverdag. Den vil foregå sammen med erfarne og ambitiøse kollegaer.

Ansvarsområder:

  • Med-ansvarlig for indkøb
  • Produktudvikling i samarbejde med vores designer
  • Vedligeholdelse og udbygning af et stærkt leverandørnetværk
  • Deltage i leverandørbesøg i Europa og Østen
  • Kvalitetsgodkendelse og reklamationshåndtering

Vi forventer:

at du er en erfaren og produktorienteret indkøber med stor passion for mode. Det er vigtigt for os, at du som person er både handlekraftig og struktureret samt, at du har fremragende samarbejds- og kommunikationsevner. Du trives i en mindre virksomhed og er vant til at arbejde selvstændigt og tage ansvar. Du er positiv, har et godt humør og ønsker at sætte dit personlige præg på virksomhedens udvikling. Du skal beherske engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau. Derudover leder vi efter en person med følgende kvalifikationer.

  • Relevant indkøbsrelateret uddannelse
  • Erfaring fra lignende indkøbs-stilling (Minimum 1-2 års erfaring)
  • Sans for godt købmandskab & forhandlinger
  • Kendskab til IT-systemer (SPY er en fordel)
  • Godt overblik og god til at planlægge

Som vores nye kollega kan vi tilbyde:

en arbejdsplads med plads til humor og smil. Du får en stilling med stor mulighed, for at være med til at vækste virksomheden og din hverdag vil være fyldt med spændende udfordringer. Vi gør meget ud af at tage hånd om vores ansatte, da vi ved, at hjulene aldrig ville kunne køre uden dem. Derfor sørger vi også for en sundhedsforsikring, pension og en attraktiv personalerabat. Lønnen er efter kvalifikationer. Kontoret ligger i en hyggelig stråtækt landejendom i Humlebæk med gåafstand til stationen og vandet.

Vil du vide mere om os, så check www.costercopenhagen.com:

Har det din interesse, så send venligst din ansøgning med CV og foto senest d. 20. september 2022 til production@costercopenhagen.com. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ved spørgsmål om stillingen, ring gerne til Lene Sparholt på tlf. +45 50 84 98 51

Lignende Jobs

Indkøber / Category Manager   Ilse Jacobsen Hornbæk Ålsgårde, Denmark