Ansøgningsfrist
2021-01-25
Virksomhedsinformation

Navn

Maanesten AS


Adresse

Frederiksborggade 4, 3 sal, København K

Postnr.

1360


Om Maanesten AS

Maanesten er et smykkefirma, som er på en eventyrlig rejse, og vi har de seneste år oplevet stor succes og vækst på det danske og norske marked samt for nyligt etableret os i Tyskland. Som følge af den store vækst på det danske marked søger vi en selvstændig og erfaren sælger, som skal indgå i vores salgsteam i København. Maanesten har i dag 18 egne butikker fordelt i Danmark, Norge og Tyskland samt mere end 400 forhandlere i Europa. Vi har vores egen smykkeproduktion i Jaipur, Indien, hvor vi beskæftiger mere end 500 ansatte lige fra guldsmede, kemiingeniører til eget stensliberi. Vi går utrolig meget op i at sikre vores ansatte i Indien. Vi betaler dem 3 gang den normale løn, og de får pension, sygsikring, max 10 timers arbejdsdag med pauser hver anden time og betalt frokost samt overarbejde og forsikring, der dækker deres familie, vi har sågar købt 2 busser til at fragte de ansatte, som bor et stykke væk. Vi har ansat en af Indiens førende kemiingeniører for at sikre, at de processer vi udfører, er yderest effektive og holdbare, og at vi ikke belaster miljøet, men at alt forgår i sikrede omgivelser for de ansatte og for naturen. Vi lancerer to store og to mindre smykke- og accessorykollektioner om året. Vi er mere end 30 ansatte, der arbejder med alt fra salg, design, PR og marketing til produktion. Vi er et ungt og dynamisk team, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor alle har stort ansvar. Vi har et godt og uformelt arbejdsmiljø, men vi arbejder alle målrettet for at skabe resultater.

Job Information
Udgivet
24. december 2020
Geografi
København K, Denmark
Jobtype
Kategori
Email
pr@maanesten.com
Kontakt
Henrik Callesen
Tlf nr.
+45 2891 0007

Head of PR

Vil du med på vores smykkeeventyr? 

Som Head of PR skal du stå i spidsen for at opbygge et endnu stærkere image og brand for Maanesten. Du får ansvaret for at sikre, at Maanesten som brand konstant er synligt og et uundgåeligt smykke og accessory brand på den danske samt internationale mode scene. Dette skal ske gennem dit netværk af influensers, bloggere, mode medier og andre mode relaterede interessenter. Du kommer til at arbejde tæt sammen med design, salg og marketing, og sammen skal I udvikle og skabe materialer, tekster, kampagner og events, som skal styrke dit daglige arbejde med PR.

Jobbet som Head of PR hos Maanesten kræver, at du er fleksibel og omstillingsparat, da det til tider vil kræve en ekstra indsats som f.eks. modeuge, messer, indsalg, events, præsentation af ny og eksisterende kollektion til influensers og kendte i vores showroom. Du skal også forvente en del rejseaktivitet til de lande, hvor Maanesten har kontor og forretninger, og i samarbejde med vores ansvarlig leder og PR medarbejder i de pågældende lande, skal du sikre, at Maanesten udvikler sig i takt med de trends, som er oppe i tiden. Vi forventer, at du gennem dine tidligere erfaringer med PR, marketing og mode kan være en vital nøgleperson for Maanesten nu og i fremtiden.

Erfaring:

  • Du har minimum 3 års erfaring som PR ansvarlig fra et lignende job indenfor smykker, mode eller tilsvarende.
  • Du har et solidt netværk og har erfaring med at arbejde sammen med influensers, bloggere, mode medier og andre mode relaterede interessenter.
  • Det er en fordel, hvis du i tideliger jobs har haft ledelsesansvar, eller har erfaring med det.

Ansvarsområder:

  • Sikre at Maanesten som brand konstant er synlig og et uundgåeligt smykke og accessory brand på den danske samt internationale mode scene.
  • Ansvarlig for at invitere influensers, bloggere, mode medier og andre mode relaterede interessenter til modemesser og events samt præsentation af ny og eksisterende kollektion.
  • Invitere på daglig basis influensers, bloggere, mode medier, kendte og andre mode relaterede interessenter til Maanestens showroom.
  • Ansvarlig for at Maanestens showroom altid står skarpt og klar til præsentation.
  • Sikre at Maanesten altid udvikler sig i takt med de trends, som er oppe i tiden.
  • Ansvarlig for at være nysgerrig samt holde dig orienteret og informeret om de trends, som rør sig i ind- og udland indenfor mode, kultur, politik, klima, mennesker osv.
  • Sikre et stærkt samarbejde med de andre lande på PR-delen, dele erfaringer og viden samt hjælpe hinanden til at blive endnu bedre.

Menneskeligt:

  • Du er en JA person, som ser muligheder og ikke forhindringer.
  • Du er en holdspiller og forstår vigtigheden af at arbejde sammen på kryds og tværs i virksomheden.
  • Du formår at udtrykke dine holdninger på en god og konstruktiv måde.
  • Du har empati, også overfor dem, som du kommer mindre godt ud af det med.
  • Du forstår vigtigheden af menneskers forskelligheder.
  • Du er målrettet, flittig, hårdtarbejdende og kompetent på dit fagområde.
  • Du tager ansvar for dit arbejde og véd, at det er dig, som skal levere, også når det er svært.
  • Du véd, hvad det kræver at stå i spidsen for dit fagområde, og du er dygtig til at forvalte det.
  • Du er vild med mode, smykker, accessories og mennesker.

Jobbet som Head of PR er en fuldtidsstilling, og din arbejdsdag bliver i skønne og inspirerende omgivelser sammen med en masse dejlige og passionerede medarbejdere på vores hovedkontor i indre København. Din løn bliver efter dine kvalifikationer plus firmapension og sundhedsordning.

Du kommer til at referere til Maanestens kreative direktør, og i et tæt samarbejde med vores øvrige PR ansvarlige i Norge og Tyskland, skal I udvikle og dele erfaringer.

Tiltrædelse snarest muligt.

Send din ansøgning til pr@maanesten.com mærk din mail med Head og PR.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte kreativ direktør, Henrik Callesen på +45 2891 0007 eller mail pr@maanesten.com.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lignende Jobs