Ansøgningsfrist
2021-09-17
Virksomhedsinformation

Navn

Coster Copenhagen A/S


Adresse

Dageløkkevej 40

Om Coster Copenhagen A/S

Coster Copenhagen er en familieejet virksomhed fra 2012 med et sammentømret team, der altid har mange bolde i luften, men samtidig forstår at hygge og holde en god stemning på kontoret. Coster Copenhagen sælger tøj til kvinder, som sætter pris på komfort og pasform, uden at gå på kompromis med design og kvalitet. Siden Coster Copenhagens start i 2012, har vi haft stor succes både i Danmark og internationalt med nu over 500 butikker i 16 lande.

Job Information
Udgivet
13. september 2021
Geografi
København, Denmark
Jobtype
Email
job@costercopenhagen.com
Kontakt
Pia Coster
Tlf nr.
24635360

Head of Design

Head of Design søges til CC Heart.

Har du en iværksætter gemt i maven, og ønsker du at komme med på en rejse, hvor du er med til at bestemme destinationen? Ikke nok med denne enestående mulighed, er jobbet placeret i de skønneste omgivelser i Humlebæk i et stråtækt hus, tæt på strand og natur – og så kører du mod trafikken til og fra arbejde, hvis du bor i KBH. 

Coster Copenhagen er en international modevirksomhed med hovedsæde i Nordsjælland, hvor 22 medarbejdere har deres daglige gang. Coster Copenhagen kan købes i flere lande i Europa, Canada og Australien, og har i dag mere end 500 forhandlere. 

Udover Coster Copenhagen har vi vores nye brand, CC Heart. CC Heart tager udgangspunkt i vores succesfulde NOOS-program og har desuden 4 årlige sæson-tilpassede kollektioner samt løbende nyudviklinger. Hertil søger vi nu en Designer, som får en nøglerolle i at videreudvikle CC Heart konceptet som Head of Design for brandet. 

Her er en unik mulighed for, sammen med teamet, at tage ejerskabet og være med at forme brandet CC Heart. 

Om jobbet
Arbejdet består af ovenstående, og er med reference til Brand Director Pia Coster. Stillingen som Designer er primært en rolle, der skal fokusere på design, så et stærkt kreativt flair med forståelse for trends samt vores kunders behov er afgørende. 

Der vil være rejser til leverandører i Østen samt inspirationsrejser i Europa minimum 1-2 gange om året. 

Arbejdsopgaver: 

  • Løbende research, udvikling og design.
  • Udarbejde arbejdstegninger og stylebeskrivelser.
  • Daglig dialog med leverandører.
  • Udarbejdelse af farvekort og trendmateriale.

Din profil
Du trives i et dynamisk miljø og har en iværksætter gemt i dig, hvor du kan tage ejerskab for brandets opbygning og udvikling i samarbejde med et dedikeret team. Det er vigtigt for os, at du som person er både handlekraftig og selvkørende i forhold til dine opgaver, samt at du evner at følge dine egne initiativer og projekter til dørs. Til gengæld kvitterer vi med et spændende job i en virksomhed i rivende udvikling. Løn efter kvalifikationer og opstart hurtigst muligt.

Vi ser at du: 

  • Har en relevant designuddannelse inden for tekstil/beklædning.
  • Har flere års erfaring fra lignende stilling.
  • Har gode visuelle og kreative evner og løbende evner at forny et ”look and feel” i henhold til tidens trends og vores kunder.
  • Velformuleret og flydende på både dansk og engelsk.
  • Kreativ, detaljeorienteret, initiativrig og omstillingsparat.

OBS
Vi vil gerne se et kort oplæg på 1-2 sider, på hvordan du ser CC Hearts fremadrettede udvikling. Det kan være en collage og/eller tekniske tegninger. Dette oplæg bedes fremsendes sammen med dit CV og ansøgning. 

Ansøgning sendes til job@costercopenhagen.com. 

Ansøgningsfrist: 17. september 2021.

Eventuelle spørgsmål henvises til Pia Coster på 24 63 53 60 eller job@costercopenhagen.com.

Lignende Jobs

Womenswear Designer   Wood Wood Copenhagen, Denmark