Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs

PBO Group reddet - opkøbt af modevirksomhed

Thomas Bæch, der ejer den ditto Aarhus-baserede virksomhed Danish Fashion ApS, og som har stået bag Bruuns Bazaars nylige comeback, vil fremover drive de tre brands under PBO Group.
Thomas Bæch, der ejer den ditto Aarhus-baserede virksomhed Danish Fashion ApS, og som har stået bag Bruuns Bazaars nylige comeback, vil fremover drive de tre brands under PBO Group.

Den 14. december sidste år afsagde PBO Group, der huser brandsene Heartmade, Philosophy Blues Original og Rue de Femme, konkursdekret ved Skifteretten i Aarhus. Men der gik ikke længe før modevirksomheden, der har adresse i Risskov i Aarhus, kom på nye hænder.

PBO Group er nemlig blevet opkøbt af den ditto Aarhus-baserede virksomhed Danish Fashion ApS, der står bag Bruuns Bazar. Det viser en ny registrering i cvr-registeret, hvor Danish Fashion ApS den 20. december 2023 oprettede selskabet PBO A/S. Siden har flere medier bekræftet nyheden, blandt andre Finans.dk, der har talt med administrerende direktør Thomas Bæch. Han fortæller, at PBO Groups tre brands nu skal drives videre under det nye selskab med ham i front.

“PBO Group er en stærk spiller i branchen. Firmaets brands har et kompromisløst og stærk udtryk, med smukke designs, flotte kvalitetsprodukter og dedikerede medarbejdere. Jeg glæder mig meget til at påbegynde dette spændende kapitel i det nye set-up,” siger Thomas Bæch til Finans.dk.

Fået Bruuns Bazaar på rette spor

Thomas Bæch har da også formået at skabe god fremgang hos Bruuns Bazaar – siden han opkøbte brandet i tilbage i 2016 efter også det var gået konkurs. Bruuns Bazaars 2022-årsregnskab, der blev fremlagt i februar sidste år, viste nemlig, at både top og bund slog nye rekorder – med blandt andet en bundlinje, der voksede 38 procent på blot et år. Ifølge Bruuns Bazaar selv, var omsætningen desuden blevet fordoblet på to år. En udvikling, som Thomas Bæch dengang forventede ville fortsætte:

“Vi er kommet styrket igennem de udefrakommende udfordringer, som omverdenen har budt os de seneste år, hvilket har bekræftet os i, at vi har et utroligt stærkt fundament bygget af solide butikker, stormagasiner og e-commerce-partnere på den ene side og en håndfuld stærke leverandører og dedikerede kollegaer på den anden, som alle er gearede til at vækste yderligere med os de kommende år,” lød det dengang i en pressemeddelelse fra direktøren, der altså nu også skal lede Heartmade, Philosophy Blues Original og Rue de Femme videre.